Nu på dansk – Tjen penge på din blog
Jeg har tidligere skrevet om, hvordan du kan tjene penge på at skrive anmeldelser, men dels er den tjeneste primært engelsksproget, dels skal du have en særdeles populær blog, for at den kan accepteres. Nu har jeg godt nyt til dig, der foretrækker at skrive og læse på dansk, og som har en blog, der ikke er blandt de højest placerede på Alexa, og som ikke har et stort antal abonnenter: Der er nu kommet en tjeneste på dansk, der tilbyder dig at tjene penge på at skrive anmeldelser.
Tjen penge på din blog
Tjenesten hedder Bloggerwave, og det er let at få sin blog godkendt der. Det var en kommentar fra Jens Tinning, læser af denne blog, der ledte mig på sporet. Jeg ansøgte om godkendelse af tre blogs i første omgang (du har ret til fem blogs), og alle tre blev accepteret. På ReviewMe er det kun lykkedes mig at få en enkelt blog accepteret. Der går nogle dage, før du får svar på din ansøgning, og før din blog er godkendt, kan du ikke skrive anmeldelser.
Ligesom det er tilfældet for ReviewMe, så er der nogle betingelser, der skal overholdes i dine anmeldelser, for at de kan godkendes. Blandt andet skal din blogpost indeholde et bestemt antal ord, og du skal fortælle, at anmeldelsen er betalt. Det er denne anmeldelse i øvrigt.
Når du siger ja til at skrive om et bestemt projekt, vil du få nogle link-koder, der skal indsættes på bestemte steder i dit indlæg. Du vil også få oplyst, hvor mange ord blog-indlægget mindst skal være på, og om bestemte ord skal indgå i indlægget. Når du har postet dit indlæg, behøver du ikke at gøre mere. Takket være den indsatte kode, bliver det automatisk registreret hos Bloggerwave.
Bloggerwave giver annoncører en alternativ mulighed for at reklamere for deres produkt eller hjemmeside. Det er dem, der betaler for dine blogindlæg, hvis de bliver godkendt. Betalingen går naturligvis via Bloggerwave, der indsætter pengene på din PayPal-konto.
Flere projekter ønskes
Lige nu er der meget få projekter at få fat i for mit vedkommende. Antallet af projekter afhænger af din blogs popularitet. Jo større popularitet, desto flere projekter vil du få tilbudt. Din blogs popularitet afhænger af flere faktorer, som fx antallet af links til den, placering i søgemaskiner m.m.
Dine fordele ved at skrive betalte anmeldelser
Ja, du har regnet den ud – penge – men der er andet her i livet end penge. Der er også manglende idéer til blogindlæg, og her giver tjenester som Bloggerwave dig et ekstra plus. Ved du ikke, hvad du skal skrive om i din blog? Tag en tur på Bloggerwave og tjek, om der skulle være nogen ledige projekter, der egner sig for din blog. (Tag ikke hvad som helst!) Nu har du et emne at skrive om.
No comments yet.