Så længe du prøver, gør du det ikke
Jeg kan ikke lade være at drille lidt, men der er også alvor med i spillet.
Ord og sprog har en meget stor betydning for, hvordan vi har det, fordi vores følelser påvirkes af vores tanker. Dette er et resultat ikke kun psy’er af forskellig slags er kommet frem til, men også mere spirituelle erfaringer viser det. Bare lyt til det, der bliver sagt i The Secret fx.
Sidste år i starten af november blev jeg uddannet hypnotisør, og for et par måneder siden udbyggede jeg min uddannelse og er nu også hypnoterapeut.
Noget af det første, vi lærte, var at teste klienten for at se, om han var villig til at lade sig hypnotisere. Villig til, ja, for man kan ikke hypnotisere nogen imod deres vilje. For at kunne blive hypnotiseret, skal man have en IQ, der er høj nok til, at man kan åbne døre (men nej, mine katte har ikke kunne blive hypnotiseret), og man skal kunne koncentrere sig og følge anvisninger.
De første anvisninger vi giver den potentielle klient er:
Luk øjnene.
Herefter gør vi dem afslappede, og så siger vi til dem:
Du kan ikke åbne øjnene. Prøv – og du vil se, at du ikke kan åbne øjnene.
Hvis klienten alligevel åbner øjnene, er der flere muligheder. Vi kan fortælle, at ja, der kan de bare se, de har fuld kontrol over situationen, og nu skal de lukke øjnene igen, eller vi kan fortælle dem lige ud, at de ikke har gjort det, vi har bedt dem om.
Har du en blyant foran dig ved skærmen? Godt. Prøv at løfte den.
Nej, nej, jeg sagde ikke “løft den“, men PRØV at løfte den.
De fleste bliver forvirrede her, men rent faktisk, så længe du prøver noget, så gør du det ikke. Først i det øjeblik, hvor du beslutter dig til at gøre noget, fx løfte blyanten, så løfter du den. Hvis du i hypnose kun prøver at åbne øjnene, så åbner du dem ikke.
Så vil du tjene penge på nettet?
“Ja, jeg vil prøve” …
Nej! Vil du? Eller vil du ikke tjene penge på nettet?
Ja!
Godt
Nok filosofering herfra i dag, tror jeg nok. Jeg vil prøve at lade være i hvert fald
Hehe… ja den er ganske morsom, men som du også siger, er det helt korrekt. Jeg hørte den første gang i forbindelse med et Date With Destiny seminar som Anthony Robbins holdt. Det er virkelig morsomt at se folk i hovedet når der bliver sagt “prøv” og at de så får at vide at det er forkert når de så rent faktisk “gør det”.
Det er selvfølgelig mest morsomt når det ikke er en selv det går ud over, men det giver stadig stof til eftertanke.
Hvis du er fan af The Secret, så vil jeg anbefale dig at se “What the Bleep – Down the Rabbit Hole”. Det er de samme (+ lidt ekstra) som er med i The Secret. En meget spændende film som man godt kan se mange gange inden man begynder at forstå/acceptere “fakta”.
Hej Mikael
Jeg er en stor fan af The Secret, og jeg har også set “What the Bleep”.
Principperne har jeg kendt i nogle år, og i mange områder af mit liv har jeg brugt dem med stort held – eller succes
Andre områder har det været sværere. Faktisk er det ikke spor let altid at have tillid til, at tingene går, som de skal.
Joe Vitale skrev til mig, at nøgleordene var “love and trust”, og det er jeg enig med ham i.
Kan ikke være mere enig, men jeg er til gengæld overbevist om at det kan lade sig gøre at nå til et punkt hvor man virkelig tror på det. Men det kræver (sikkert) hårdt arbejde (for de fleste) da vi jo er blevet opdraget til noget andet og at vi konstant påvirkes til at tro at ting SKAL være svære og tage lang tid.
Personligt tager jeg “daglige doser” af mental påvirkning i form af bl.a. The Secret, Jim Rohn, Anthony Robbins eller lignende.
Senest har jeg fået anbefalet Jim Harris’ (også fra The Secret) hjemmeside http://www.centerpointe.com hvor jeg har bestilt den gratis demo.
Hej Mikael
Hårdt arbejde? Nej, men en omvæltning, ja. En anden måde at tænke på, ja.
The Secret er jeg med på