Skal du købe Operation Money Pump?

Operation Money PumpMåske har du allerede modtaget et eller flere salgsbrev vedrørende Operation Money Pump?

Jeg har, og et af dem lød så besnærende, at jeg kiggede nærmere efter. Det, jeg så, lød rigtig, rigtig godt. Læs videre, om jeg stadig mener det, efter at jeg har læst bogen, som er på 67 tætskrevne sider.

Jeg havde ingen skrubler over prisen, $67, for Mr X lovede bl.a. følgende:

  • Hvordan du går fra 0 til $1000 på 7 dage
  • Den kraftigste salgsteknik i verden
  • Hvordan du kan få folk til at åbne din e-mail (forøgelse 417 %)

Og mange andre spændende ting.

Bogen skulle fortælle de hemmeligheder, der skal til for at du selv kan få din egen pengemaskine, der pumper tusindvis af dollars ind på din bankkonto.

Lyder det ikke godt?

Ville du mene, at $1 per side var for dyrt, når det er den slags hemmeligheder, du bliver hvisket i øret?

Endvidere var der en pengene-tilbage-garanti, så intet at tabe, alt at vinde! Fra 0 til $1000 på syv dage! Det lød sørme ikke dårligt.

Så jeg købte, downloadede og printede bogen ud (mine gener byder mig at printe to sider ud på hvert ark papir – meget besparende).

Tætskrevet

Først blev jeg meget skuffet, for der var tale om 67 meget tætskrevne sider med meget langt imellem hvert afsnit. Men så tog jeg mig sammen. Mere tekst burde ikke virke skuffende, men opløftende. Så ville jeg jo lære så meget desto mere.

Men da jeg gik i gang, vendte skuffelsen hurtigt tilbage.

Bogen er ikke dårlig, bestemt ikke. Den er bare ikke det, der blev lovet i salgsbrevet.

Intet sted har jeg kunnet se, hvordan man går fra 0 til 1000 på syv dage. Jeg faldt heller ikke over den kraftigste salgsteknik i verden. Forøgelsen af antallet af mennesker, der åbnede min e-mail? Jo, tak, men de tips har jeg læst mange andre steder, og jeg giver dem også selv videre.

Alt i alt er der tale om en udmærket bog, hvis den havde været markedsført som “Alt det grundlæggende, du bør vide, inden du går i gang med markedsføring på internettet”.

Det er meget sjældent, at jeg ikke lærer nyt af en e-bog. Selv de mest basale af slagsen vil altid lære mig et eller andet. Her? Intet, nada, sjumdavar, rien, nichts, nothing.

Så for kun anden gang i mit liv beder jeg om at få pengene tilbage. Kort efter kom der svar om, at jeg skulle forwarde min kvittering, så ville de straks tilbagebetale beløbet.

Det gør mig altid lidt ked af det at skulle bede om pengene igen, men på den anden side bør man være ansvarlig for det, der står i salgsbrevet på hjemmesiden. Det nytter nemlig ikke noget at have verdens bedste salgsbrev, hvis produktet ikke lever op til det.

Tilføjelse: Jeg har netop modtaget en kvittering fra ClickBank – betalingen er returneret til mig, skriver de. Dog har jeg ikke fået noget at vide fra PayPal endnu nogle timer senere.

Nu skal jeg bare have fat i ørerne på Buydomains.dk, som skylder mig 130 dollars, og som har gjort det MEGET længe (over to måneder), og som lovede, at pengene ville gå på min konto den 15. august.

Nogle timer efter, og efter igen at have rykket, modtog jeg denne besked fra Buydomains: “Vi skal hermed meddele at beløbet US$ 128.291 + bonus, omregnet til kr. 725
er sendt til din konto idag.”

Gad vide, om de følger med på bloggen ;-)

VN:F [1.9.12_1141]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.12_1141]
Rating: 0 (from 0 votes)
Wednesday, August 29th, 2007 Britt Malka Erfaringer

6 Comments to Skal du købe Operation Money Pump?

  1. Tak for advarslen. :-)

    Det er netop den slags materiale som gør det svært for andre at trænge igennem. Det er ofte testkøb der gør at folk vender tilbage.
    Flertallet er skeptiske og mange forbliver osere fordi de netop har hørt alle de negative aspekter. Jeg synes kun det er lækkert også at høre det negative fordi det gør de positive erfaringer vi også gør os endnu stærkere.

    Tak for dit indlæg. Du skulle næsten have en “sparet 10%”-knap på siden hvor man kunne bidrage med en del af det man har sparet…. ;-)

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  2. Henrik V Blunck on August 29th, 2007
  3. Tak for din kommentar, Henrik

    Det er vigtigt at være ærlig, synes jeg. Jeg har set andre anbefale dette materiale, varmt, og tydeligvis med e-mails, der allerede var skrevet af forfatteren, og de har garanteret ikke brugt tid på at læse materialet, men skynder sig at sende anbefalingen videre, så de kan tjene $42 for hvert solgt eksemplar.

    Det er svinsk, synes jeg, og jeg framelder mig gerne flere breve fra “guruer”, der gør den slags.

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  4. britt on August 29th, 2007
  5. Helt enig. Jeg gør præcis det samme.

    Det med BuyDomains er da noget rigtig skidt. Det er altså åbenbart ikke nogen man skal køre affiliate for. Søgemaskinerne er vilde med blogs, så de skal nok få fingeren ud. :-D

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  6. Henrik V Blunck on August 30th, 2007
  7. Måske. Ellers bliver det bare ærgerligt for dem ;-)

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  8. britt on August 30th, 2007
  9. Tillykke med opdateringen. De har garanteret det program (som jeg netop nu IKKE kan huske navnet på) som kan holde øje med bestemte søgeord og give melding i søgeformat om nye steder og opdateringer. Det hedder noget med Desktop og kan fås i 3 udgaver.

    De må gerne følge med i bloggen. De vil ikke få en annonce på nogen af mine steder, medmindre de vil køre kampagner med forudbetaling af depositum. Det med pengesager SKAL fungere hver gang. De store firmaer tænker ikke over, at vi altså ikke har kæmpe kassekreditter at tære på. Den slags koster nemlig også penge.

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  10. Henrik Blunck on August 30th, 2007
  11. [...] uge gav jeg følgende råd desangående (og bemærk! Et af produkterne skal du holde dig fra!) Skal du købe Operation Money Pump? – Salgsbrevet lyder fantastisk, men er produktet nu også det? Tjen mere med AdSense – Jeg har set [...]

  12. Hæftet Tjen penge på nettet » Blog Archive » Sidste uge på netpenge-bloggen on September 3rd, 2007

Leave a comment

*

Søg

 

Kategorier