Sbonsor – nyt site hvor du kan tjene penge ved at blogge

SbonsorTidligere har jeg skrevet om Review Me og BloggerWave – for nyligt er jeg blevet opmærksom på endnu et site, hvor du kan tjene penge ved at blogge. Sitet hedder Sbonsor, og det er på nuværende tidspunkt i beta. Du kan dog sagtens gå i gang med at bruge det alligevel. Se her, hvordan det fungerer.

Betalt blogging

Betalt blogging er et kontroversielt emne. Nogle mener, at det er uetisk. Deri er jeg ikke enig. De fleste steder, der tilbyder bloggere penge for at skrive indlæg om sponsorerede emner, kræver, at det fremgår af posten, at der er tale om et betalt indlæg. Dette gælder også for Sbonsor. Så længe dette er på plads, og læseren ikke er i tvivl om det, kan jeg ikke se noget uetisk i det. Især da seriøse bloggere skriver deres ærlige mening, om det produkt de får penge for at anmelde.

Gratis tilmelding

Det er gratis at tilmelde dig til Sbonsor. En lidt irriterende ting, synes jeg, er, at de kræver oplysning om ens CPR-nummer, men jeg går ud fra, at det er en idé, det danske skattevæsen er kommet op med. Derudover er det hurtigt og let at tilmelde sig, og godkendelsen af de blogs, du ejer, sker også hurtigt. Der er en del stave- og grammatiske fejl i den velkomstmail, man modtager, men indholdet er forståeligt.

Betalte poster

Mangler du inspiration til et blogindlæg? Hvorfor ikke finde det på et site som Sbonsor. Ikke alene kan du tjene penge ved det (beløbet afhænger af din blogs popularitet, skriver de), men du får også gratis idéer til, hvad du skal skrive om. Husk, at du kun skal vælge emner, som passer til det overordnede tema for din blog.

Når du har valgt et af tilbudene hos Sbonsor, klikker du dig videre til en side, der fortæller dig, hvilke links der skal være i blogindlægget, koder til billeder, og hvilke nøgleord du skal nævne i dit indlæg. Der er også angivet, hvor mange ord du mindst skal skrive. Det gør ikke noget, at du overskrider dette antal, hvis du mener, at det, du skriver, er væsentligt for læseren. Du får desuden en kode, som du bør indsætte i dit indlæg, så det kan ses, at der er tale om et betalt indlæg. Dette vil du kunne se nederst i denne post.

Du får oplyst de nødvendige retningslinjer

Der er dog lidt forvirring med hensyn til prisen for de betalte poster. Et sted så jeg fx 60 kroner, mens samme indlæg kun gav 50 kroner et andet sted. Tiden vil vise, hvad jeg får udbetalt.

Når du har skrevet dit indlæg

Når du har skrevet dit indlæg og tjekket, at du har fulgt alle retningslinjerne fra Sbonsor, og du har indsæt koden nederst i indlægget, skal du logge ind på Sbonsor og klikke dig ind på dine kampagner. Herefter klikker du på linket Indsend og opgiver linket til dit blogindlæg.

Udbetaling

Sbonsor udbetaler til din bank, når du beder om det, og der er mindst 100 kroner på kontoen, så det burde gå både hurtigt og smertefrit.

Tilmelding

Tilmeld dig via mit link nedenfor:
Læs mere på sbonsor.dk

VN:F [1.9.12_1141]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.12_1141]
Rating: 0 (from 0 votes)
Thursday, November 1st, 2007 Britt Malka Anmeldelser

No comments yet.

Leave a comment

*

Søg

 

Kategorier