Det 11. bud på Janteloven – du må ikke tjene penge på ærlig vis
Janteloven har stadig fyrstelige vilkår i det lille kongerige. Der er endda kommet et nyt bud til den: Det 11. bud lyder: Du må ikke tjene penge på ærlig vis.
Hvorfor skriver jeg nu det?
Fordi jeg gang på gang oplever syrlige kommentarer, der oser af brødnid.
For nyligt var der en person, der havde frameldt sig mine edb-tips med bemærkningen: “Det har simpelthen taget overhånd, med den økonomiske undertone.”
Ja, det tænker jeg også, hver gang jeg går på indkøb i et af vores lokale supermarkeder.
I nyhedsgrupper trives dobbeltmoralen også. Fx er der uskrevne regler, der siger, at man:
- gerne må linke til egne hjemmesider
- ikke må linke til egne hjemmesider, hvis de indeholder AdSense-reklamer
- gerne må linke til andres hjemmesider, hvis de indeholder AdSense
Se, om du kan fange logikken. Jeg kan ikke.
Et eller andet sted forestiller jeg mig en flok langhårede fyre på socialindkomst eller studerende (der får betalt deres studier), der har hele dagen til deres rådighed til at komme med sure opstød over folk, der rent faktisk gør noget for at tjene penge selv. Flere gange har jeg mødt den holdning, at det ikke er okay at tjene penge ved at skrive. Det skal man give væk gratis, eller det skal kunne lånes gratis på biblioteket. Det, de selv evt. arbejder med, er det okay at tjene penge på. Det er okay at få penge af bistanden eller A-kassen (andres penge især).
Se, om du kan fange logikken. Jeg kan ikke.
Så jeg fortsætter med at skrive for penge, direkte eller indirekte. Jeg fortsætter med at tjene ærligt tjente penge. Jeg fortsætter med ikke at modtage penge af det offentlige.
Så må de synes om det, hvad de vil, de jantelovsryttere.
Ja der er så mange ideer om rigtigt og forkert. Jeg forstår dit standpunkt.
Tror jeg da
eller bilder mig ind at jeg gør.
Vi har alle så mange kodninger at vi nærmest ikke aner om vi overhovedet hører hvad de andre består af. Vi iscenesætter os selv. Jeg skrev en artikel en dag hvor jeg arbejdede med at forstå nogle scripts. Et arbejde som en i min familie sammenligner med at vedkommende sidder og spiller lidt på sin computer, altså hygge og ikke arbejde. Et billede af hvordan det er at sidde ved computeren. For mig var det arbejde. Arbejde der ligner det jeg på et tidspunkt fik 500 kr/time, 800kr/time og 1500 kr/time. Men det er altså hygge når jeg gør det for at dygtiggøre mig. Ja okay jeg hygger mig nu også med det, men alligevel.
Prøv at se min artikel her. Vi har ikke sluppet fortidens trang til at kue og fastholde hinanden i et bestemt arbejdssyn og arbejdersyn.
http://blog.s-educator.org/2008/02/13/arbejds-afh%c3%a6ngighed-giver-prestice/
Ergo hvis vi ikke må arbejde på at tjene penge på nettet, må vi vel kunne lave velgørenheds arbejde på nettet, og så få kunstner penge fra staten?
Men nej, vi skal være hænder på arbejdsmarkedet
‘Hænder’, som i 19′ hundrede tallet. Idag er det hovederne der hersker, jer med hænderne, og holdningerne, stik hænderne i lommen og tænk jer om, gør plads for mangfoldigheden, og i må gerne deltage, på nettet er der plads til alt muligt.
Skriv om jeres meninger, lav film hvor i interviewer modstanderene, lav podcast om hvorfor jeres mening er rigtigt, og husk lige at sætte nogle bannere, adsense og affiliate links på, for så kommer der nogle penge til jer også, og så slipper i for at være misundelige..
Velkommen her
Jeg hader janteloven, men tror den lever inde i os selv, og at vi kun påvirkes af den pga. af egne følelser af noget ikke er helt godt nok? måske.
Men altså hvis vi skal måle os hver dag op af alle de mange billeder af at være god nok på bestemte måder eller ved at gøre noget bestemt , sååå.. det er umuligt.
Og så kan vi altid kaste mudder efter dem vi ikke kan lide, eller dem der gør det vi gerne selv ville gøre, men ikke tør. Klassisk projektion..
ægte frihed kommer indefra via accept.
de bedste hilsner michael