Smider du AdSense-penge ud af vinduet
Har du sat annonceenheder på dine sites? Fint, men måske er det ikke dér, du kan tjene flest penge.
Annonceenheder er nok det, folk tænker på først og fremmest, når de tænker AdSense. Det er dem, hvor du ser en overskrift, en tekst og evt. et link i bunden.
Annonceenheder giver dig penge, når folk klikker på dem.
Linkenheder kræver et trin mere. Du ser nemlig kun et link, som på billedet her fx. Du får ikke penge, når gæsterne klikker på linket. Først i det øjeblik de evt. klikker på den reklame, der kommer frem, når de har klikket, får du penge.
Så det kan virke som om, at det ikke er besværet værd at sætte de to linkenheder på siden, som du har lov til.
Jo, rent faktisk.
Jeg kan fortælle dig, at i maj måned har den linkenhed, som jeg har øverst i venstre side af tips-og-tricks.com indbragt mig 25 % mere end den bedste annonceenhed.
Fidusen er, at du skal få linkenheden til at se ud som om, at den er en del af menuen. Linkenheder kan med fordel anbringes enten horisontalt (vandret) øverst eller vertikalt (lodret) i en af siderne sammen med menuen.
Den skal helst ligne menuen så meget som muligt, men da du ikke kan ændre på Googles kode, er det dig, der skal tilpasse din menu, så den ligner.
Det er forsøget værd. Husk at bruge kanaler, så du kan følge resultatet af dine linkenheder.
Hej Britt
Jeg kan fuldt ud bekræfte det du fortæller om linkenheder.
I øverste venstre hjørne af http://www.graviditet.dk har jeg en lille bitte linkenhed. Den lille linkenhed alene giver over 50% af bloggens samlede adsenseindtægt.
Mange hilsner
Pete
Hej Pete
Fantastisk!
Den er i øvrigt rigtig, rigtig flot, din side!
Tak for det. Det synes jeg også selv – og check lige besøgstallet som jeg ved målrettet arbejde har bragt op på næsten 500 daglige besøgende (og støt stigende)…
Tak for god inspiration.
Tak for tippet, Britt. Jeg havde hidtil brugt dem, men ikke så markant – med andre ord: de fik ikke de gode pladser. Jeg havde ganske vist regnet med, at folk klikkede på dem – men jeg tvivlede stærkt på klík nr. 2.
I begyndelsen manglede linenhederne relevans – eller var lidt “vrøvlede” i deres formuleringer. Men efter et par uger skete der noget!
Jeg må kapitulere – jeg har lavet en kanal, der viser hvor meget jeg får fra disse linkeenheder – nogle dage udgør de faktisk halvdelen af min indtjening. Iøvrigt må man bruge 3 linkenheder pr. side nu.
“Der må også placeres op til tre linkenheder på hver side” står der i Google Adsense Hjælp-sektion.
Mvh. Astrid Madsen
Citatet om linkenheder er hentet på https://www.google.com/adsense/support/bin/answer.py?answer=48182&sourceid=aso&subid=ww-ww-et-asui&medium=link
Mvh. Astrid Madsen
Hej Astrid
Tak for din kommentar og for at dele dine erfaringer med os. Især tak for opdateringen vedr. antallet af linkenheder
Det bliver åbenbart ved med at ændre sig.
Pudsigt nok havde jeg fem minutter inden, jeg så dit indlæg, lige tjekket juli måneds indtjening, og linkenheden øverst på tips og tricks står for næsten dobbelt så stor en indtjening som den reklameblok, der er nummer 2.