Sådan får du daglige indlæg på din blog
I går afslørede jeg, at jeg kun havde fået skrevet 15 blog-indlæg fordelt over 7 blogs, der havde givet mig penge i juni.
Lige nu har jeg læst et interessant blog-indlæg, der KUNNE været skrevet af mig – i hvert fald starten og tip 3. Skribenten har nemlig, lige som jeg, altid gang i flere projekter samtidig, og det kniber derfor med at få skrevet løbende på bloggen. Her kommer nogle gode tips, hvis du har samme problem:
Tip nr. 3 har jeg også givet videre selv. Det lyder i al sin enkelthed, at du skal skrive blogindlæg på forskud. Når du er inspireret, så skriv en masse, så du har nogen liggende klar til dage, hvor du enten ikke har tid eller lyst.
Hvis du bruger WordPress, eller et program som Ecto, kan du endda sætte datoen, så posterne bliver sat online på forudbestemte tidspunkter.
Tip nr. 2 går ud på at finde en at skrive blog sammen med. Dette tip passer nok ikke ind i alles temperament, men af og til kan det måske være smart at have en ferieafløser eller lignende. Det kan også give fornyet inspiration til bloggen.
Tip nr. 1 – ja, det er rigtigt! Det har jeg også selv oplevet. Jeg bestræber mig altid på at få tips og tricks ud om fredagen, fordi jeg ved, at der er folk, der har betalt for at få den (VIP-kunder).
Hvis du på nogen måde kan forpligte dig ved at få folk til at betale dig for at skrive – på forhånd, og hvis du ellers er så samvittighedsfuld som de fleste af os er, så er du NØDT til at skrive.
Spørgsmålet er så, hvordan du kan få folk til at betale dig?
Du kunne få reklamer i dine RSS-feeds. Ankesh giver tips til, at du kan sælge dem for imellem $5-50 per post per 1.000 RSS-abonnenter.
Hvis du ikke har så mange (jeg har ikke, he, he), kan du evt. sælge reklameplads via Digitalpoint.com. Jeg gætter stærkt på, at det kun gælder, hvis du skriver på engelsk. Måske Amino.dk – der er også en sektion, hvor du kan sælge hvad som helst. Til gengæld skal man have stærke nerver for at komme der, fordi der er en del, der sviner folk til for hvad som helst.
Du kan hente en WordPress-plugin til at ændre RSS-feedets footer her.
Er lidt nysgerrig. Du henviser til én som skriver lige så godt som dig… Hvem mon det kunne være?
Fortsat god dag/aften.
oops. Sorry. Bagefter fulgte jeg Ankesh-linket, så jeg frafalder mit spørgsmål. Tak for linket. Han skriver godt.
PS: Selvom du sikkert vil kalde mig en fedter*v, så skriver du dog bedre…
Tak, Fedter*…. øhm, Henrik
Det var nu gode tips, han havde her.