Bliv millionær på dit fritidsjob
For mig er en af de lækre ting ved at tjene penge på nettet og leve af at skrive, at jeg selv bestemmer mine arbejdstider. Det har altid passet bedre ind i min livsrytme at stå sent op, og til gengæld arbejde sent. Andre vil hellere starte tidligt og slutte tidligt og fx nyde solen på stranden bagefter.
Hvis det er friheden, der trækker, så kan jeg varmt anbefale dig at starte med at arbejde hjemmefra som et fritidsjob. Du kan med andre ord starte som selvstændig efter arbejdstid og se, hvor det bærer henad. Men hvordan begynder du?
Både i mit hæfte “Tjen penge på nettet” og i mit kursus anbefaler jeg folk at starte med at blogge. Hvorfor? Fordi:
- Det er lynhurtigt at komme i gang med.
- Det kræver ikke teknisk kunnen og viden om html, php og hvad ved jeg.
- Du får hurtigere trafik til en blog end til en hjemmeside (generelt).
Faktisk er det utroligt, så hurtigt, man kan komme i gang med at tjene penge bare ved at bruge et kvarter-tyve minutter om dagen på at blogge om noget, som man interesserer sig for. Selv det, at sætte vitser online kan give penge.
Af og til giver en idé virkelig pote, og ophavsmanden scorer kassen. Bliver den næste millionær dig?
No comments yet.