Nummer et på Google og i søgemaskinerne (2)
Tidligere har jeg gennemgået tip nr. 1 og 2 til at få bedre placeringer i søgemaskinerne. Her kommer flere:
3 – Links til din side. Det skal nok passe, at jo flere, der linker til dig, især fra store sites, desto vigtigere vil søgemaskinerne opfatte dit site. Hvis du kan få andre til at linke til dig, vil det derfor være godt.
4 – Din hjemmesides alder. Jo ældre, desto højere værdi. Det er rigtigt. Jeg har to gange – ved et tilfælde – købt domæner, der tidligere har været ejet af andre, og de har ganske rigtigt haft en højere rang og fået flere besøg end tilsvarende helt nye sites. Jeg kan fortælle helt præcist, at vi har et site om iPhone, helt identisk på engelsk og fransk. Den engelske tjener penge til os – den franske endnu ikke. Det engelske domæne har tidligere været ejet af en anden.
5 – Interne links. Har du tidligere skrevet et relevant tip, så link til det. Hvis du har en blog, så kan det gøres automatisk med en plugin. Ellers må du selv ud at finde linket og sætte det ind i teksten.
No comments yet.