"My Online Income System" super godt me

My Online Income SystemFor nyligt lod jeg mig friste af de flotte løfter om at tjene penge … Nej, det var faktisk ikke det, der forførte mig. Det var den tilsyneladende ærlighed bag salgsbrevet til My Online Income System.

Projektet er lavet af en ung kvinde, en enlig mor, og der er et billede af hende på salgssiden, og hun ser sød, ærlig og almindelig ud. Det kunne være enhver af os. Og så er løftet ikke “tjen penge – tusinder af dollars om dagen med den ene hånd på ryggen” osv., men ganske enkelt: I løbet af 60 dage skal vi få dig op på at tjene omkring $20 om dagen, og så er der i øvrigt fuld pengene-tilbage-garanti, hvis du er utilfreds. $20 om dagen til at starte med vil ikke gøre mig til milliardær, men det er da et godt tilskud, og eftersom jeg altid synes, at det er sjovt at tjene penge på nettet, så slog jeg til med det samme.

Og hvad indeholder programmet så?

  • En kort e-bog af Kim Hoffman.
  • En 60 dages, dag for dag, trin for trin plan.
  • Andre gode e-bøger af andre forfattere.

Okay, der er ting ved programmet, jeg kunne lide, og der er ting, jeg ikke kunne lide. Dem får du nedenfor:

Det gode ved “My Online Income System”

Jeg er vildt begejstret for inddelingen i små, meget overkommelige bidder af arbejde dag for dag, og hvis du hurtigt kommer igennem dagens arbejde, kan du sagtens gå videre til næste dag. Der er ingen begrænsninger på, hvornår du skal lave dagens lektie.

Ved at inddele det i dage opnår Kimberley Hoffman at få folk til at handle. På mig virker i det i hvert fald sådan. En artikel, der har ligget og samlet digitalt støv i over en måned, fik jeg pludselig pudset af og sendt af sted.

Du får adgang til nogle geniale tekster og nogle meget inspirerende idéer, og så er der et forum, hvor du kan udveksle erfaringer og stille spørgsmål til de andre brugere. Jeg faldt over en del glade budskaber om indtjeninger efter kort tid, og jeg kunne se, at det beroligede dem, der var nået til dag tre uden at have tjent penge endnu. Ting tager tid.

Systemet er godt, og det virker. Jeg har selv ved en metode, der ligner meget, tjent flere hundrede dollars via Clickbank. Og så er det hverken MLM eller network marketing.

En af de ting, jeg selv erfarede, da jeg første gang brugte det lignende system, er i øvrigt et tip, som Kim gør en del ud af, og det er første gang, jeg hører om det fra andre.

Det dårlige ved “My Online Income System”

Hvis du har e-bogen The Lazy Super-Affiliate, som jeg tidligere har anmeldt meget begejstret, og hvis du har Mikes e-bog om at skrive anmeldelser på tyve minutter, så behøver du ikke My Online Income System. Ah, det er måske ikke helt rigtigt, for ved disse systemer skal du have dit eget domæne, og det behøver du ikke med My Online Income System.

Systemet virker bedst, hvis du skriver på engelsk. Jeg ville mene, at du kan få det til at fungere på dansk, men det kræver nogen tilpasning. Ikke umuligt dog.

Der er et par småfejl i Kims e-bog. Men på forummet kan du hurtigt få at vide, bare ved en søgning, hvad du skal gøre i det tilfælde. Den ene er, at hun anbefaler affiliate-links på WordPress.com, hvilket ikke er tilladt (jeg har gjort det, men man risikerer at få fjernet sin blog). Den anden er, at hun skriver, at man skal have affiliate-links i sine artikler, og det er ikke tilladt alle steder. Løsninger angives som sagt på forummet, det vil jeg ikke bruge plads på her.

Hun anbefaler en gratis hjemmeside, men selv om det er rigtigt, at siden er gratis, så skal du betale for domæneplads osv. Jeg har ikke tænkt mig at tage imod dette tilbud.

Igennem kurset slår hun på, at det bruges i forbindelse med at tjene penge på nettet, altså at lære andre det, men det er ikke rigtigt. Det kan faktisk bruges inden for et hvilket som helst område.

I øvrigt er jeg ikke sikker på, om Kim Hoffman er en rigtig person eller ej, for på salgssiden staver hun sit navn Kimberly, og i en e-mail skriver hun Kimberley. Okay, det kan skyldes, at det ikke er hende selv, der har lavet salgssiden, og egentlig er det vel også ligegyldigt, om det er en stor svedig, behåret mand på 60, der har lavet det, eller en sød lille lyshåret kvinde på 25. Bare det er godt.

Konklusion

Værd at købe, absolut, hvis du kan skrive på engelsk, eller hvis du har lyst til at tilpasse det til danske forhold, hvilket kan gøres. Det kræver en ikke uoverkommelig arbejdsindsats, og det bliver gjort let for dig ved inddelingen i 60 dage med en fast action-plan for hver dag. Nogle dage tager den nødvendige handling under et minut. Andre dage måske 15. Jeg agter helt klart at følge det slavisk de kommende 60 dage, også selv om jeg har meget arbejde i forvejen. Jeg har læst hele materialet igennem, men mangler (ud over min enlige artikel) at handle.
Du har 60 dages fortrydelsesret, så du kan faktisk se, om systemet virker – om du kan tjene penge ved det – uden risiko.

http://www.netpenge.info/anbefaler/mois

VN:F [1.9.12_1141]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.12_1141]
Rating: 0 (from 0 votes)
Sunday, November 23rd, 2008 Britt Malka Anbefalinger

9 Comments to "My Online Income System" super godt me

  1. Tjah…hvis du mener at det er pengene værd, så vil jeg da købe! :wink:

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  2. Finn on November 23rd, 2008
  3. Lyder spændende, 20 dollar på 60 dage, må jo så være 40 på 120 ;)

    Jeg har savnet at se en konstant ‘opgangs kurve’ på nettet, noget man kan arbejde på slavisk og nå et ‘kendt mål’.

    Håber du skriver om hvordan det kommer til at gå, så vil jeg overveje at kikke nærmere på det

    mvh michael

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  4. michael on November 23rd, 2008
  5. Kræver det at man bruger adsense eller er det helt uden om google?

    mvh Thomas

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  6. Thomas on November 23rd, 2008
  7. Det er helt uden om AdSense. I øvrigt er jeg ved at beskrive kurset som en case story, så du kan få lidt mere indblik i, hvad det går ud på:
    http://www.netpenge.info/tips/case-story-mois/case-story-my-online-income-system-dag-1-12/

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  8. Britt Malka on November 23rd, 2008
  9. trot det er ved at bruge clickbank affiliate produkter, men er ikke sikker :?:

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  10. michael on November 23rd, 2008
  11. Hvordan er det så gået for dig på dag 13 ->???

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  12. Luzy on November 25th, 2008
  13. Hej Luzy – jeg nåede 11 1/2 dag på en dag og resten af den 12. i går, og i dag har jeg arbejdet på andre ting og været for træt til at gå videre her, så det bliver senere – for i morgen skal jeg – foruden det daglige tip på http://www.juletips.com også lave godteposen.com

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  14. Britt Malka on November 25th, 2008
  15. bare info, der er noget galt med din screk reklame på juletips.com, det er vel en iframe, den kan ikke være i framen, og der sker ikke andet end at man ser en ½’ film. ingen redirect eller noget

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  16. michael on November 26th, 2008
  17. Ouch, tak, og jeg burde faktisk have vidst bedre … Tak, Michael.

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  18. Britt Malka on November 26th, 2008

Leave a comment

*

Søg

 

Kategorier