Produktivitet – outsourcer du? Giv mindre ud, end du tjener – men tør du?

Sat på siden 10-02-2009 af Britt Malka

Alle er enige: Du skal outsource. Jeg skal outsource. Vi skal outsource.

Ja, men outsourcing koster penge. Tør du binde dig?

Hvad kan du gøre for at mindske risikoen?


Hvis Bill Gates ikke outsourcede …

Kan du se det for dig? Bill Gates i gang med at programmere kode til Windows 7009. Telefonerne kimer. Det er butikkerne, der gerne vil bestille nogle DVD’er.

Bill tager af og til telefonen, noterer en bestilling på en blok på bordet, smider cigaretskoddet i askebægeret, mens han lægger røret på med ordene: “Tak for ordren. Du er min bedste kunde!”

Herefter smækker Bill en DVD i brænderen og laver en kopi. Han skriver på en anden blok, at han skal huske at købe nye, brændbare DVD’er, for der er ikke så mange tilbage. Stakken på gulvet er blevet mindre. Især efter at støvsugeren ramte bunken, sidst han skulle gøre rent.

Det ringer på døren hos Bill. Det er skattevæsenet, der vil minde ham om, at han skal se at få afleveret selvangivelsen, for ellers kommer de og tjekker regnskabt direkte på hans pc. Imens laver Windows blå skærm …

Nu kommer spørgsmålet: Hvor mange penge tror du, at Bill tjener om året på den måde?

Ja, men du er ikke Bill Gates

Klart nok. Bill Gates er tæt på at være verdens rigeste mand. Naturligvis har han råd til at have ansatte, og dermed kan han have en høj omsætning.

Men du skal ikke kun tænke på, hvordan det er nu for Bill Gates. Også på, hvordan det var engang. For Bill var en ganske almindelig ung dreng engang, ligesom 50 % af os har været det. (Personligt var jeg en ung pige, måske ikke så almindelig, men dog tæt på).

Tør du tage det første skridt ud i outsourcing?

Hvad skal der til, før du tør?

Fortæl mig i kommentarerne, hvad der vil være afgørende for dig.

VN:F [1.8.5_1061]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.8.5_1061]
Rating: 0 (from 0 votes)