Moral – hvad mener du om reklamer for lån?

Før jeg fortæller min mening, som du måske allerede kender, vil jeg egerne høre din:

Hvad mener du om at reklamere for lån? Gør du det? (Det giver gode penge for hvert lead).

Mit spørgsmål er afledt af denne tekst, som jeg netop har modtaget fra et reklamebureau:


Og med den konstante snak om fyringer, skattereform, aktiedyk og konkurser, er der absolut grundlag for at hjælpe dine brugere med at få sikret deres privatøkonomi med et nemt og hurtigt lån fra D:E:R.

Skriv din kommentar nedenfor.

VN:F [1.9.12_1141]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.12_1141]
Rating: 0 (from 0 votes)
Tuesday, March 3rd, 2009 Britt Malka Bruger-undersøgelser

17 Comments to Moral – hvad mener du om reklamer for lån?

  1. Jeg må erkende, at jeg har haft disse reklamer på min blog, men jeg er nået til den erkendelse at jeg ikke vil friste folk udover evne så jeg afmonterer disse bannere efterhånden som jeg ser dem, og udskifter dem med nye i stedet.

    Det er gode kommissioner på disse reklamer, men jeg vil ikke medvirke til andres kreditrytteri. Så hellere gå glip af en indtjening. :-)

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  2. Henrik Blunck on March 3rd, 2009
  3. Synes det er okay, og samtidigt ikke. Men idet at forbrugerne godt ved de har disse muligheder, via bl.a. TV, ser jeg ikke noget forkert i at modtage provisionen i stedet for at andre får den.

    Også håber jeg at folk kun låner til disse dyre renter, idet at der ingen anden udvej er for dem.

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  4. Anders on March 3rd, 2009
  5. Egentligt så synes jeg det er okay. Folk må vel selv om de vil det eller ej?

    Jeg kan bedre forstå, at man ikke reklamerer for et produkt man synes er dårligt, dog, men jeg synes ikke, man skal spille moralpoliti :)

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  6. Chill on March 3rd, 2009
  7. Det er jo reklamer for et produkt der hedder penge du kan låne mod nogle flere penge. Altså det er et produkt ligesom alt andet. Du kan også købe dig fattig i slik, sodavand, computere mobiltelefoner løbeudstyr og hvad ved jeg.

    På den anden side kan lige præcis det at låne penge være starten på en lavine, så jeg er lidt til begge sider.

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  8. Kristoffer on March 3rd, 2009
  9. Tjae, jeg mener også den slags er på kanten. Simpelthen fordi, at man ved, at ALDRIG kan betale sig forbrugeren at benytte sig af disse. Punktum og basta. I hvert fald er det ikke forekommet 1 gang endnu, at disse lån på nogen måde kan konkurrere med banklån – selv de dyreste forbrugslån uden garantier m.v.. Jeg har lige forsøgt at finde gennemgangen på forbrug.dk, tjeck.dk m.v., men kan ikke finde den – men det skulle være ganske vist at det er sådan det forholder sig.

    På den anden side set, ville jeg dog ikke holde mig tilbage med at have annoncerne kørende, hvis der var alt for gode penge i det.. om de finder lånene via en annonce på min side eller et andet sted, kan måske være lige fedt… Er lidt i tvivl :roll:

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  10. Eee PC News Blogger on March 3rd, 2009
  11. Godt spørgsmål Britt.

    Jeg synes det er fedt du tænker over det. Det er jo en fuldkommen grotesk formulering de har givet dig:

    “…få sikret deres privatøkonomi med et nemt og hurtigt lån…”

    Ren forsøg på manipulation.

    Personligt ville jeg ikke have bannere eller sponsorerede indlæg på min blog om at låne penge til forbrug. Det er da den sikre vej ind i rotteræset…

    Kan dog ikke udelukke at der kommer nogen via adsense.

    Mange hilsner
    Pete :-)

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  12. Pete on March 3rd, 2009
  13. Jeg har principielt ikke noget imod reklamer for lån. Jeg har meget imod en så lokkende, uhæderlig (dvs. den modsatte opfordring havde været passende) formulering som den citerede. Besynderligt hvad der får mennesker til at skrive sådan. Måske er det ikke moderne at tænke over hvad man skriver i reklamer (jvf. http://psykologens.blogspot.com/2009/02/ferie-og-oplevelser.html).
    Mon forbrugerombudsmanden synes det er god eller dårlig markedsføringsskik?
    Endnu har jeg vist ikke haft reklamer for lån på min blog, og det kommer der nok (dvs. man kan ikke vide) heller ikke.

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  14. Jørgen Carlsen on March 3rd, 2009
  15. Jeg er meget enig med de sidste to indlæg i ovenstående lange række af indlæg. Peter formulerer det meget præcist. Der er ingen der kan sikre sin økonomi med at optage et lån, hvor gælden skal tilbagebetales med en tre til fire gange så høj rente, som et almindeligt banklån (med sikkerhed).

    Jeg er på den anden side enig med de der mener at det er op til den enkelte at beslutte for sig selv. Og uanset om man reklamerer for disse “produkter” på sin blog/hjemmeside eller ej, er de derude. Hvorfor så ikke score lidt penge til sig selv.

    Den type reklamer hører dog ikke naturligt til på mine to blogs:
    http://selvforsyningshaven.wordpress.com/
    og http://selvforsyningshaven.blogspot.com/

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  16. Torben Fomsgaard on March 3rd, 2009
  17. Selvfølgelig er det op til en selv om man vil reklamere for lån. Men argumentet “det er alligevel derude så hvorfor ikke” er da lidt at fralægge sig ansvaret – narko er også derude alligevel, men det vil jeg heller ikke have med at gøre.

    Selvfølgelig er det låntagerens ansvar hvad han gør, men jeg tror ikke på at man kan kurere dårlig økonomi ved at låne penge. Derfor vil jeg ikke promovere det.

    Mange hilsner
    Pete ;-)

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  18. Pete on March 3rd, 2009
  19. Hmmm

    At fralægge sig ansvaret fordi produktet alligevel er tilgængeligt – lidt voldsom sammenligning med narko – må der så heller ikke reklameres for fødevarer, fordi der er nogen der spiser mere end de kan forbrænde, og dermed bliver overvægtige …. – ja vi må have maden væk fra gaderne.

    Jeg syns ikke, at vi skal moralisere – hvis folk vil låne penge skal de nok finde en at låne dem af.

    Det er jo heller ikke sikkert at banken synes man skal have en ny bærbar for 350,- i måneden i X måneder – nej, nej det er meget bedre at sætte dem ind på en pensionsopsparing – eller måske en garantkonto med himmelhøj rente (og INGEN risiko …) eller investere i nogle af bankens egne aktier ……..

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  20. Tommy on March 4th, 2009
  21. for mig et det ikke narko eller andet kriminelt at tilbyde lån. Folk spiser også det de har lyst, det er enu ikke forbudt. Vi er som biologisk organisme ‘født til at forbruge’. Der kan dog være nogle få der har et egentligt behandlings behov for at lære at styre deres forbrug og købetrang. Der er også mennesker der ikke er empatiske, skal de nægtes adgang til voldsomme film så de ikke får ideer den vej.

    min holdning: det er folks eget ansvar, hvis det er blevet et stort samfunds problem er det politikerne der skal forbyde det. Hvis de gør det vil jeg ikke reklamere for det, ind til da, jo. ‘Det er jo det frie marked, markedsøkonomien, den globale økonimies gud vi taler om. Vores kulturs kerneværdier: penge og varer/tjenesteydelser’

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  22. michael pedersen on March 4th, 2009
  23. Jeg synes at reklamer er meget irriterende at se på. Derfor opdager jeg med det samme at det er en reklame, så det er meget sjældent at jeg bevidst klikker på noget, som jeg har fundet, hvor jeg kan se det er en reklame. Der vil jeg hellere gå ind på noget manuelt. Det er tit også gældende for sponsurerede links fra eksempelvis aweber.com eller Google Adwords.

    Derudover synes jeg at det er fuldstændigt i orden, så længe det ikke går hen og bliver bondefangeri. Hvor man reklamerer for noget, som egentlig er svindel fra den pågældende udbyder. Det mener jeg ikke at man skal støtte.

    Om det er god marketingsskik, mener jeg, ikke er mit ansvar, også selvom der er mennesker, som kommer til at stå i gæld til halsen.

    Det er op til politikere at lovgive og håndhæve det, ligesom det er med alt andet på internettet. Selvom det er meget kompleks at gøre og hårdt indimellem, så er det jo sådan virkeligheden er.

    Jeg vil give micheal pedersen ret i at mennesket er født til at forbruge. Og at hvis det er et samfundsproblem, så er det op til politikere og ens moral, også selvom der er nogen, som går og siger at der er finanskrise.

    Jeg gør det ikke selv, men jeg vil ikke udelukke det, og har ikke problemer med at andre gør det.

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  24. Andreas Larsen on March 4th, 2009
  25. Jeg synes, vi har hørt alt for meget om folk, som er kommet i uføre ved at optage disse dyre lån. Måske smitter det af på alm. mennesker, når vi hører om disse kendte , hvad enten de er direktører i firmaer eller banker. Alle er de kun optaget af, at skrabe til sig. Vi kender vel alle eksempler på, at nogle er ludomaner, andre er besat af shopping. Så kan det være fristende at låne penge, hvad enten det er på kreditkort eller hurtige sms lån, eller andre former for nem adgang til hurtige penge. Nej og atter nej ingen reklamer for det. Jeg opfatter det som et udslag af brug og smidvæk samfundet. Hvis det er folks eget ansvar ,er der jo meget andet, som også er “folks eget ansvar”. Nej, moralen har svære tider. Kan man tjene lidt håndører, er det da ligegyldigt, om man frister andre med sager, som måske bliver til skade for dem.

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  26. Vibeke on March 4th, 2009
  27. @Pete (#9)

    Jeg syntes ikke helt det er fair at bruge den sammenligning med narko.

    Jeg er enig i at man skal have en moralsk holdning til hvad man annoncerer for på sin blog, men jeg er omvendt heller ikke positiv overfor ideen at man sætter sig som herre og dommer for hvad andre skal eller kan.

    Jeg vil heller aldrig tage et forbrugslån, sådan er jeg ikke opdraget, men hvis andre vil have muligheden, og de rent faktisk TAGER den, så er det jo deres valg.

    Hvis jeg tjener en skilling på det, så ser jeg det ikke som om at jeg har ladet nogle andre gøre noget forkert (de har altså mange muligheder for at lade være igennem hele processen) men blot at jeg har formidlet kontakten imellem to parter som gerne vil handle sammen.

    Samtidigt, så er handel med narko ulovligt, ergo vil jeg ikke reklamere for det. Hvis regeringen vælger at gøre reklamering for forbrugslån ulovligt, så fint, så respekterer jeg det, men indtil da.. Nej… :smile:

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  28. Lars Koudal on March 4th, 2009
  29. Mange gode meninger her. Jeg sammenligner at låne penge til forbrug med narko, fordi begge dele er yderst vanedannende, og fordi der i begge tilfælde sidder nogle bagmænd og tjener store penge på andres svaghed.

    Selve det oprindelige udsagn om at sikre privatøkonomien er noget ævl, og typisk i den form for markedsføring pengeverdenen bruger. Man kan altså ikke kurere en dårlig økonomi ved at låne penge til forbrug, og heller ikke sikre den.

    Dette er bare min mening om de ting, og det er helt ok du har en anden. Klø bare på…

    Hvor er du selv henne Britt…?

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  30. Pete on March 4th, 2009
  31. Jeg er lige her, Pete, og lytter visuelt til alle jeres meninger, holdninger og begrundelser

    Tak til jer alle for jeres bidrag.

    Nogle af jer ved det nok, for jeg har allerede skrevet min mening i sin tid til dem, som modtog mit ugebrev med tips og tricks:

    Jeg bringer ikke reklamer om lån.

    Ja, folk må selv om, hvorvidt de vil låne og/eller forgælde sig, og der er ingen tvivl om, at det i nogle tilfælde kan føre til større indtjening, hvis et firma fx optager lån til investering, men de reklamer, jeg har adgang til, er til lån til julegaverne (hurra! betal resten af året på dem), lån til ferien (hurra, næste ferie er du stadig ikke færdig med at betale den forrige), eller bare lån til forbrug.

    Jeg vil med glæde forsøge at få folk til at købe noget, de vil have godt af på den ene eller den anden måde. Lærdom, hygge, afslapning, investeringsprodukter, lækre gadgets osv.

    Men jeg vil ikke sælge dem en brugt ferie på afbetaling.

    Jeg har læst mange gode argumenter for at bringe reklamerne, og jeg følte et stik af fristelse, men kunne mærke i mig selv, at jeg ikke ville have det godt med det moralsk.

    Endelig må jeg lige sige, at den tekst, jeg citerede, ikke er en tekst, som kommer ud til forbrugeren, men det var en intern tekst til os, der reklamerer. Og jeg er bestemt meget uenig i ordlyden.

    At få folk til at investere i forbrugslån, lige før de måske ryger ud i arbejdsløshed eller har manglende kunder?

    Nej, det er ikke mig. Heller ikke selv om jeg kunne tjene mange penge på det.

    Og jeg synes ikke, at ens moral bør have noget med lovgivning at gøre. Vi har selv hver især et ansvar. Jeg siger ikke, at det er forkert at reklamere for forbrugslån, kun at min moral ikke tillader det. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Men hvad man vil gøre, og hvad man ikke vil gøre, bør ikke afhænge af politikere. Det bør afhænge af, hvad man selv føler, hvad man vil give udtryk for.

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  32. Britt Malka on March 4th, 2009
  33. Hørt Britt. Sådan!

    Jeg har faktisk set en tekst der minder om det du citerede. Den lød sådan: »Kniber det med at få pengene til at slå til i slutningen af måneden? Så kom ind og lad os snakke om et lån…«

    Pete :-)

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  34. Pete on March 9th, 2009

Leave a comment

*

Søg

 

Kategorier