Lær kunsten at fortælle en historie – story telling
Vi lytter til historier, også som voksne. Vi elsker at leve os ind i dem, være helten, der går så grueligt meget igennem, før han får sin heltinde, eller kæmper imod løver og drager for til sidst at vinde det halve kongerige og hele prinsessen. Eller i vores moderne tider at være ham, der arbejder et par timer om dagen foran skærmen med ting, han finder sjovt, hvorefter han tager på fisketur med ungerne, mens mor er hos frisøren, og rengøringshjælpen og kokken tager sig af deres daglige sysler og holder hans hjem pænt og indbydende.
Historier sælger!
Men hvordan skal de bygges op? Hvor lange skal de være? Du mener måske ikke, at du er forfatter, så kan du skrive sådan en historie?
Måske, måske ikke.
I hvert fald er der god inspiration at hente i dette slideshow, og der er faktisk mere end en lektion. Jeg fortæller dig om den anden lige om lidt. Se først showet:
Okay, den var god, ikke?
Jeg så den og snuppede koden og startede direkte med at skrive dette blogindlæg, velvidende at forfatteren til slidshowet havde begået en lille genistreg.
Han har skrevet noget godt materiale (content), og han har gjort det viralt. Næsten 1000 har allerede set slideshowet online med hans navn og Twitter-navn til slut. Jeg hørte om det via Twitter. Nu skriver jeg om det her. Mange andre over hele verden gør det samme.
Smart, ikke?
Tilbage til story telling. Det kan være kort – det kan være nok at skrive et enkelt ord ved siden af dit navn, og det kan fortælle en hel historie – eller det kan være langt.
Det er ikke længden, der gør det, men hvor interessant du fortæller historien. Hvis den er spændende nok, vil folk læse den.
No comments yet.