Anmeldelse af "Blogging to the Bank" af Rob Benwell

Sat på siden 18-06-2009 af Britt Malka

Blogging to the Bank” af Rob Benwell er en af de store klassiskere inden for området at tjene penge på nettet, men det er faktisk først i dag, at jeg har fået læst den.

Jeg fik lyst til at anmelde bogen af to grunde:

  1. For at få klarhed over, hvad jeg egentlig selv mener om den og
  2. For at give dig mulighed for at vurdere, om det er en bog, der kunne være nyttig for dig.


De tørre facts

Lad os lige få overstået alt det kedelige, så vi kan komme til det rent indholdsmæssige så hurtigt som muligt.

Titel: Blogging to the Bank 3.0 – The Blueprint of a Blogging Millionaire

Forfatter: Rob Benwell – 24 år. Startede med at blogge som 20-årig og hævder at have tjent over en million dollars på det.

Antal sider: 58

Downloadlink: Blogging to the Bank

Hvad indeholder bogen

Der er meget få kapitler i bogen, som gennemgår hele proceduren fra at være ukendt med at blogge til at have sin egen blog og kunne tjene penge på det. Som du nok kan regne ud fra oplysningen om sidetal i bogen, er der ikke tale om en detaljeret gennemgang med skærmklip osv.

Hovedoverskrifterne er:

Introduction

The 2 big changes in big money blogging

The 5 blogging commandments for 2009

The blogging to the bank million dollar blueprint

Getting your blog indexed within 24 hours

How to get thousands of link for free

The sneaky theme sponsor trick

Make money from this ebook

Final words

De første kapitler handler en del om det, der er sket, siden forfatteren skrev version 1 af bogen. Det er rart at se, at det er en bog, der bliver ajourført, for der sker hele tiden ændringer på internettet.

Selve bogen, det, som er under området “The blogging to the bank million dollar blueprint”, starter fornuftigt nok med, at du skal finde ud af, hvad du skal blogge om. Med andre ord skal du lave en markedsundersøgelse. Nederst på side 7 fandt jeg dette geniale tip:

“If you want to spend some time on the research phase then it’s a good idea to track new products on Clickbank and watch for any climbing the marketplace from pages 4 and 5 and then snap them up to promote as soon as they hit the third page.”

Rigtig smart! For naturligvis, hvis du kan få fat i de gode produkter, før alle super-affiliates gør det, så kan du nå at skaffe dig en solid føring, som er svær at indhente.

Der er nogle gode tips til, hvad du skal se på hos Clickbank, før du vælger produkter. Tydeligvis taler forfatteren af erfaring her.

Men når det kommer til undersøgelse af nøgleord, synes jeg, at det er lige lovlig hurtigt gennemgået. Jeg ville meget gerne have haft uddybende forklaringer af dette vigtige område. Men måske er det bare mig?

Herefter kommer der kapitler om domæner og hosting osv. Dem sprang jeg hurtigt over, fordi jeg kender til disse ting.

Indhold på bloggen

Kapitlet: Step 5 – Content er det, jeg fandt mest interessant og lærerigtigt. Hvor andre kapitler mere tager en begynder ved hånden, så hjælper dette kapitel ikke alene begynderen, men også den trænede blogger til at finde nye idéer til, hvordan man kan få indhold på bloggen.

Fordi en blog forpligter. En blog, der ikke bliver opdateret mindst en gang om ugen, dør. Den vil få mindre og mindre trafik, og dermed give mindre og mindre indtjening. Og jeg ved af erfaring, hvor lang tid det tager at holde en blog. Måske ikke så meget at skrive selve indlægget. Mere at få idéen til det og lave research og alt det.

Kapitlet Content gør op med nogle myter om unikt indhold og giver smarte idéer som fx at kombinere egne indlæg (fx et om ugen) med PLR-materiale og artikler fra artikelpuljer. Jeg fandt et genialt citat på side 27 i bogen, hvor Rob Benwell skriver om gratis artikler, som man kan sætte på:

“This method goes with a couple of the blogging commandments. It serves the reader and it also imitates nature by referencing related sites. Your blog should have some outbound links because any natural site will have.” (Mine fremhævelser).

Trafik til bloggen

Verdens bedste blog er ikke meget værd, hvis der ikke kommer trafik til den, så Blogging to the Bank indeholder selvfølgelig masser af tips hertil. Jeg savnede noget om at bruge videoer, men på den anden side er det vel noget, alle kender til i dag. Til gengæld er der andre smarte tips til at få links til sine blogindlæg, og et helt genialt et om at bruge blogkommentarer på en specifik måde til at få links fra alle sider i en populær blog helt gratis. Metoden er for lang til at beskrive her, men jeg skal helt sikkert have teste den.

Jeg var lidt ked af, at tippet på side 54 (okay, det er et bonus-tip) nu ikke længere var gratis, men kostede 40 dollars, men på den anden side, hvis det kunne indeksere min blog inden for 24 timer, så er det nok prisen værd.

Konklusion

En god bog med grundlæggende stof, som enhver blogger bør have eller have haft i sit bibliotek.

Hvis du er begynder, er den helt bestemt prisen værd. Som mere øvet blogger ville jeg have foretrukket en “light” udgave fx til halv pris, fordi jeg bestemt mener jeg bør have rabat for alt det, jeg vidste i forvejen ;-) Til gengæld har jeg fået meget ud af især kapitlet om indhold på bloggen.

E-bogen kan hentes her: Blogging to the Bank

VN:F [1.8.5_1061]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.8.5_1061]
Rating: 0 (from 0 votes)