Trafik Og Affiliate Marketing
Sat på siden 29-09-2009 af mikenielsen
Jeg sidder og skal til at lancere mit næste produkt i løbet af den næste uges tid. Noget af det jeg bekymrer mig en del om er hvordan jeg vil sørge for at få trafik til min salgsside. Overordnet set er der to muligheder:
- Jeg kan betale for det
- Jeg kan prøve at skaffe gratis trafik vha. social bookmarking, artikler ol.
Det bedste vil nok være at betale for trafikken, men det er jeg ikke helt sikker på at jeg er klar til. Det virker jo helt ærligt som en stor risiko at tage. Og får jeg i sidste ende noget ud af det? Det er meget de spørgsmål der rejser sig i mine tanker.
Gratis trafik er på den anden side usikkert og tidskrævende. Hvis jeg vil skaffe trafik vha. artikler så skal der naturligvis skrives nogle artikler. Det arbejde kunne jeg selvfølgelig godt outsource, men det bringer os tilbage til problematikken omkring at betale for trafikken. Faktisk vil jeg, hvis jeg outsourcer artikelskrivningen, bruge penge på noget jeg overhovedet ikke har nogen som helst anelse om hvad jeg for ud af.
Social bookmarking er lidt nemmere at have med at gøre. Det er stadig ret tidskrævende og man for ikke altid særligt meget ud af det, men i det mindste koster det ikke så meget. (Man kan godt få meget ud af social bookmarking hvis man går struktureret til værks, men det kræver helt klart en ordentlig struktur i arbejdet.) Pointen er at gratis trafik er det lidt sværere at definere kvaliteten af.
Overordnet set er jeg meget i tvivl om hvilken strategi, eller kombinationer af strategier jeg skal følge. Det bringer mig tilbage til det der egentlig var mit formål med dette indlæg. De sidste dage har jeg brugt forholdsvis meget tid på at overveje hvordan jeg skulle skaffe trafikken. Igennem den proces har jeg naturligvis surfet en del rundt på nettet for at se på mulighederne. Jeg har kigget på diverse systemer og salgssider for at vurdere om der var noget jeg kunne bruge til noget. Mange af disse systemer handlede især om affiliate marketing, hvilket i første omgang fik mig til at afvise dem.
Så slog det mig lige pludselig.
Hvad er egentlig forskellen på affiliate marketing og på at sælge dit eget produkt?
Den eneste umiddelbare forskel jeg kan komme i tanke om er at du når det gælder affiliate marketing skal dele salget med ejeren af produktet og du får ikke lov til at beholde kundens e-mail adresse. Derudover kan jeg ikke se at der skulle være forskel på at promovere en anden persons produkt eller dit eget produkt. Det er i hvert fald værd at overveje hvis du har dit eget produkt og ikke rigtigt ved hvordan du skal bære dig ad med at få det promoveret. Det er ikke utænkeligt at en af de mange metodikker der omhandler affiliate marketing kunne benyttes.
I sidste ende valgte jeg at benytte mig af et system der bruger gratis trafik. Det hedder SEnuke. Det er et værktøj jeg skal betale for månedligt som giver mig mulighed for at implementere flere gratis trafik kilder på én gang. Der er en 7 dages trial på produktet. Den er jeg stadig i gang med og den virker faktisk ret lovende.

Godt indlæg, Mike, og så er der snart basis for et nyt om SEnuke
Det bliver spændende at høre om dine erfaringer med produktet.
hvad fik du ud af det her senuke?
Hej Mikkel,
Jeg er helt sikker på at det sagtens kan lade sig gøre at tjene penge ved at bruge programmer som SENuke. Hensigten med disse programmer er at automatisere en masse af de opgaver der er forbundet med at bruge bl.a. sociale medier i marketing. Ideen er skam god nok, men der er rigtigt meget arbejde forbundet med at oprette konti både i starten og hver gang de tilføjer nye sites.
Derudover vil der ofte være en del arbejde involveret i at skrive variationer da SENuke bruger spinning ret heftigt.
Det koster en del penge hver måned og jeg synes ikke jeg fik nok ud af det, men hvis du har tiden til det er det helt sikkert brugbart.