E-Pusher og andre e-bøger
Har du mon læst Martin Thorborgs e-bog "E-Pusher"? Hvad syntes du om bogen? Har du læst andre bøger om det at tjene penge online? Hvilke har du læst? I denne artikel vil jeg fortælle lidt om mine egne erfaringer med bøger om det at tjene penge online, og derfor er titlen "E-Pusher og andre e-bøger"…
Faktisk er det en spændende lille niche, og der er kun meget få som har skrevet om emnet
Der er ikke ret mange som har skrevet om emnet endnu. Faktisk er det en lille smule forud for sin tid, for mange synes industrien er en smule odiøs. Lad os lige kigge lidt på historien bag det at tjene penge online for at se de MULIGHEDER som ligger forude for de seriøse i branchen.
Først skal vi lige kigge på de mange som har trådt ved siden af. Dem kan du Google ved at søge efter titler på produkter som ER udgået. Iblandt de udgåede varer er såmænd også ganske gode e-bøger. Ikke e-bøger som ikke solgte, men e-bøger som blev markedsført FORKERT, of derfor ikke gav den store omsætning som ellers sagtens kunne være kommet. Den slags har floppet enten fordi forfatteren var nærig (og ville spare affiliate-kommissioner, og følgelig ikke fik den store ekstra-omsætning vedkommende kunne have fået) eller fordi vedkommende ikke smedede mens jernet var varmt. Nogle produkter får en kort levetid fordi de ender som guf på eBay. E-bøger solgt til 17$ som bagefter udbydes til 2.99$ på eBay er ikke nogen super-sælger for forhandlere…. Den slags kan du LÆRE af. Så sæt det lige i huskeren.
For lidt over en uge siden fik jeg papir-udgaven af E-Pusher 2.1 skrevet af Martin Thorborg. Det er IKKE den første fysiske bog jeg har læst om emnet. Det var nemlig Britt Malka, som skrev "Tjen penge på nettet" som jeg læste først. På dansk. På engelsk var der talrige bøger, herunder Joel Comms The Adsense Code, Stephen Pierces bog "Make Real Money on the Internet", og mange andre. Nogle af disse bøger har været geniale. Især synes jeg det var genialt, at Britt Malka fik denne titel frem på forlaget Libris — et sted der ikke normalt emmer af fornyelsens ånd. Jeg forsøgte engang at få godkendt en titel om Linux, og det var helt forgæves. Så når fornyelse lykkes bliver jeg såmænd så glad.
Tilbage til emnet. Det at tjene penge online kræver en AKTIV indsats. Det kræver HANDLING. Det kræver FORNYELSE og MOTIVATION. Det kræver at turde tænke på nye måder — tage ved lære af andre, og implementere alt det gode i sin egen webshop. Martins bog er lidt smådyr i nogles perspektiv, men har du nogensinde tænkt over hvilken VÆRDI der som regel ligger i en titel du betaler for? Der er mange års erfaring bag Martins bog E-Pusher, og du kan virkelig lære noget af denne mand. Hent dog hans gratis version af bogen direkte herfra: http://www.e-pusher.dk/e-pusher_light
Hvis du hellere ville lytte til Martin kunne jeg anbefale dig at lytte til Thorborgs Talkshow. På dette talkshow er der adskillige podcasts som kan motivere folk ud fra spørgsmål som er indtelefoneret af lytterne. Jeg har selv stillet et par spørgsmål, og hvis du kaster feedet ind i din iTunes har du en genial chance for at kunne hente en masse spændende svar på de spørgsmål du måtte have.
Nu spørger du muligvis: "Hvorfor anbefaler du, Henrik, en konkurrents bog?"
Det kan jeg svare på med et meget godt modspørgsmål og svar: "Hvorfor skulle jeg genopfinde hjulet? Hvis andre har skrevet noget rigtig godt vil jeg gerne anbefale folk at starte dér, fordi jeg bagefter håber folk kan huske hvorfra de fik rådet. Så kan det være de på et andet tidspunkt køber en af mine titler."
I denne branche er der plads til mange flere. Vi er sågar to i Dianalund som beskæftiger os med næsten det samme. Vi bor under to kilometer fra hinanden, men har intet formelt samarbejde. Faktisk har vi ikke engang mødt hinanden. Det er ej heller nødvendigt for vi beskæftiger os med hver vores niche. Nicher gør os ikke til konkurrenter. Vi supplerer faktisk hinanden, og det er sådan man bedst fungerer i denne branche. Jo bedre vi alle samarbejder jo bedre kan andre lære at forstå, at dette ikke er en industri hvor man skal have rundsave på albuerne, men at man faktisk kan fungere ganske godt sammen.
Hvis du gerne vil lære mere om det at tjene penge online så vil jeg varmt anbefale, at du sætter dig ind i alle blogs skrevet af skribenterne på denne blog. De har alle en masse godt at bringe til diskussionerne, og du bliver bestemt ikke snydt.
God arbejdslyst.
Henrik Blunck har skrevet e-bøgerne Tjen penge online (du kan hente de første to kaptler ganske gratis) og Sådan tjener DU penge på bannerreklamer. Han vedligeholder en blog med titlen "Tjen penge i din fritid — på nettet"
Godt emne, Henrik.
Jeg har 2-års-jubilæum i øjeblikket i forhold til at tjene kroner på nettet – foreløbig er det blevet til et par poster på hovedbloggen – der er ros til Britt, dig og din kollega i Dianalund.
Tak Jørgen, og tak Henrik for blogindlægget.
Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om Martin Thorborgs bog, ePusher. Er den virkelig så mange penge værd, som den koster? Kan beløbet tjenes hjem igen?
Tak for rosen til jer begge.
Der er så ganske afgjort MEGET at spare. Alene rådene omkring logistik, optimering af arbejdsprocesser og i særdeleshed skalerbarheden i ens it-system er ALLE pengene værd.
Hvis ikke meget mere, faktisk.
Der er slet ingen tvivl om at bogen er noget for alle iværksættere, og jeg skal nok pakke bogen, og smide den ned til Frankrig så du kan læse den. Når jeg først har læst den har jeg også implementeret en to-do liste som jeg vil indføre i løbet af det kommende halve år. En stensikker vinder.
Faktisk ærgrer jeg mig over, jeg ikke investerede længe før.
Logistik osv. – det lyder som en netbutik med fysiske produkter, og det gider jeg ikke beskæftige mig med. Jeg vil have det hele automatiseret. Hvis jeg sælger trykte bøger, bliver det fra Lulu, som ordner det hele. Hvis jeg sælger CD’er eller DVD’er, bliver det fra Kunaku, som ordner det hele.
Men tak for tilbuddet
Der er meget mere end logistik, så der er meget mere end det. Jeg tror nu alligevel mange af tingene vil være interessante. Jeg har i hvert fald kunne hente masser af gode tips.
God weekend.
Jeg kan varmt anbefale Thorborgs bog. Der er rigtig mange gode ting i den, også selvom man ikke har en webshop. Udover det der står i bogen, sætter den også tankerne i gang, og man kommer selv på ting man måske kunne ændre, afprøve eller udvide med.
Er man til søgemaskineoptimering har Mikkel DeMib lavet en bog, SEO 2.0, som koster det samme som Thorborgs, og den er på godt 1.400 sider
Der er nok at tage fat i, og jeg har allerede øget mit besøgstal med 300%, og jeg har kun læst 1/3 af bogen.
Der kan også hentes en gratis version på 379 sider, hent den gratis, eller hent den gratis version her http://seo.demib.dk/gratis-seo
God læselyst.
Mange hilsner Kenneth