Du kan ikke spare dig rig

Sat på siden 11-11-2009 af henrikblunck

Jeg havde næsten lyst til at sætte et udråbstegn i dagens artikel, for jeg mener virkelig, at du kan ikke spare dig rig… Saftsuseme! Vi ser virksomhederne drosle ned rundt omkring med baggrund i krisen, og det vækker til en del eftertanke. Hvordan ser DU på krisen?

Har du også droslet ned på din aktivitet her under krisen? Bliver du bange for et tilbud om en e-bog til et par hundrede kroner? Tænker du over hvor meget du går glip af ved at forsøge at spare dig rig?

Det værste ved ideen om at kunne spare sig rig er, at det også påvirker din tro på hvorvidt du kan sælge et produkt. Når du selv går rundt og er skeptisk, så tiltrækker du faktisk skepsis og negativitet, og du er nødt til at bryde denne onde cirkel.

Enhver positiv udvikling skal starte et sted, og der skal være NOGEN til at bryde den onde cirkel for at det hele vender!

Læs lige den sætning igen, for den er rigtig. Men den er ikke kun rigtig, den er også VIGTIG at erkende, for uden at se lyset ender du med et tunnelsyn som gør at du kommer alt for sent ud af starthullerne.

Faktisk er det under kriser at de stabile viser deres værdi. Det kan godt være du ikke sælger 400 e-bøger den første måned, men måske kun 100. Men tænk over du SLET ikke havde solgt noget hvis du aldrig var kommet i gang…

Derfor skal du være glad for du får øvelse med hvert produkt du får lavet, for det åbner op for flere ting:

  • Du får tilbagemeldinger på dit produkt – måske også lidt konstruktiv kritik der kan gøre din næste e-bog endnu bedre…
  • Dine udgivelser fortæller noget om din skrivestil. Folk får øjnene op for dine tanker og ideer. Hvem ved? Måske får du endda afledte indtægter ved nye ideer fra kunder som giver dig ny inspiration.
  • Når du vover pelsen rammer du en dag den helt rigtige guldåre

Om særligt det sidste punkt er der en meget vigtig ting at nævne. Tænk lige på et succesfuldt navn fra internet marketing verdenen. Hvor meget véd du om vedkommendes opstart? Bruger du vedkommendes historie som inspiration for din egen vej frem?

Du begår nemlig en meget stor fejl hvis du tror du kan blive en succes ved at stå ude på sidelinjen. Du skal med ind i spillet, og du er mere end velkommen til at komme med en kommentar om hvordan du kom rigtig godt i gang. Alle som bliver inspireret af det vi skriver er ny inspiration til at skrive endnu mere, og inspirere endnu flere. :-)

VN:F [1.8.5_1061]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.8.5_1061]
Rating: 0 (from 0 votes)