Hakker du på konkurrenten?

Over frokosten i går talte min mand og jeg om det at sælge. Virkeligt salg … på markedspladser.

Har du nogensinde overværet sådan en demonstration, hvor en mand – evt. med mikrofon – samler en stor kreds af mennesker omkring sig og demonstrerer sit produkt? Det kan være virkelig fascinerende.

Vi talte især om to tilfælde, vi selv havde overværet som barn. Begge disse sælgere havde kunnet hypnotisere og indfange deres publikum. Jeg har stadig den ting, jeg købte fra sælgeren. Den er i øvrigt genial.

Herfra gik snakken over på en markedssælger, vi begge havde overværet sammen. Denne mand var knap så heldig.

Jeg husker ikke, hvad han solgte. Tror faktisk ikke, at jeg rigtigt bemærkede det på det tidspunkt. Hvad jeg derimod bemærkede var, at han havde mikrofon på, så hans ord kunne høres over hele den lille markedsplads, og at han skændtes med en kunde.

Kunden fortalte, at han havde købt præcis den samme vare langt billigere et andet sted. Herefter skældte sælgeren ud på kunden.

Hele situationen virkede endnu mere forkert, idet sælgeren sad ned bag et bredt bord, og kunden stod op foran ham.

Men hvad skulle sælgeren have gjort i den situation?“, spurgte min mand, og jeg tænkte mig om.

Han burde have rost kunden for hans kup. Han burde have fortalt, at den anden sælger måtte have lavet en fejl, en stor fejl, og at kunden havde været heldig at få produktet til den pris, for i så fald var produktet solgt med tab, og så burde han have gået over til at prise sit produkt og fortælle om alt det, det kunne. Han kunne have involveret kunden og fået ham med i lovprisningen.

Hvem ved? Måske kunne han endda have fået kunden til at købe et ekstra produkt bare for at give væk som gave eller for at have i reserve.

Skal man hakke på konkurrenten?

Nej, man skal altid finde noget positivt at sige om det konkurrende produkt eller selve konkurrenten.

Husk, at en undersøgelse har påvist, at hvis du siger noget negativt om andre, vil folk opfatte dig negativt.

Men hvad så med Apples reklamer, hvor en smart, ung, intellektuelt udseende Mac snakker eller gør ting sammen med en gammelmands-agtig, forældet, kedelig PC?

Hakker Apple på konkurrenten Microsoft her?

Hvad mener du?

I reklamefilmen nedenfor gøres der grin af Microsofts påstand om, at denne version af Windows(r) løser alle de problemer, som tidligere versioner har haft.


VN:F [1.9.12_1141]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.12_1141]
Rating: 0 (from 0 votes)
Thursday, November 12th, 2009 Britt Malka Lommefilosofi

4 Comments to Hakker du på konkurrenten?

  1. Jeg synes ikke det er at “hakke” på konkurrenten at på vise de forskelle der er imellem Mac og pc.

    På den anden side, er jeg ikke så sikker på, at det ligefrem kan vinde kunder. Jeg tror ikke at disse reklamer vil få folk fra pc og til Mac. De er gode til at bekræfte Mac-brugere i, at de har foretaget det rigtige valg. Men herfra og til at få pc-brugere til at gå over til Mac, er jeg ikke så sikker på.

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  2. Cyril Malka on November 12th, 2009
  3. Jeg er helt enig i, at de ikke hakker på konkurrenten. Tydeligvis hygger PC og Mac sig sammen, og de giver endda hinanden julegaver.

    Nej, jeg tror heller ikke, at Windows-brugere skifter til Mac ved at se reklamerne, men de er vel med til at vise, at Mac-brugere er tjekkede (det er vi), og at Windows er et forældet styresystem. Også deres nyeste version. De færreste pc-brugere ønsker bare at se det i øjnene, og så har de vel heller ikke noget at sammenligne med. For hvis de har prøvet en Mac, virkelig brugt den, så ville de ikke være Windows-brugere, medmindre de har en usædvanlig god begrundelse for det.

    Jeg kunne se en person, der selv kaldte sig IT-professionel, der skev en kommentar til videoen. Han skrev, at Windows 7 var den bedste Windows-version, men at han allerede nu havde haft problemer med registreringsdatabasen og havde været nødt til at omformattere det hele. Han havde ikke haft problemer med Mac, men havde ikke brugt den lige så meget.

    I sin tid, da jeg havde pc, omformatterede jeg hver tredje måned, men af og til var den sløv, allerede lige efter en sådan geninstallation. Måske havde jeg installeret programmerne i en forkert rækkefølge?

    Min Mac har jeg kun omformatteret en gang på tre år, og det var faktisk overflødigt. Gammel Windows-tankegang.

    VN:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  4. Britt Malka on November 12th, 2009
  5. Jeg er enig med jer begge: er du én gang faldet for Mac, så er det sket… Begrundelserne for at vende midlertidigt tilbage er mange, og for min del kun helbredsmæssigt. Havde Mac lavet en bærbar på 1,26kg havde jeg ikke betænkt mig et øjeblik ved at købe den.

    Omvendt fik jeg jo så bare en god undskyldning for at købe en iMac, så det er vel ikke så slemt endda. Nu skal vi bare finde pladsen til den. ;-)

    VN:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  6. henrikblunck on November 12th, 2009
  7. …og i øvrigt mener jeg heller ikke Apple hakker på Microsoft. De tager bare lidt gas på al den spildtid der følger med til administrationsarbejde m.v. :-)

    VN:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  8. henrikblunck on November 12th, 2009

Leave a comment

*

Søg

 

Kategorier