Review af Video Forward

I oktober 2009 dukkede et nyt site op, der havde med det populære emne, video, at gøre. Sitet hedder Video Forward, og det indeholder nogle ganske smarte ting. Men er det nu nok?

Princippet bag sitet er, at du tilmelder dig som bruger (gratis de første 21 dage).

Herefter kan du sætte populære videoer op på sitet. Ikke som upload af videofilen, men bare som embed. Det vil sige, at du kan finde populære videoer på YouTube eller Viddler, få fat i embed-koden, og sætte videoen op på din egen konto.

Hvori består fidusen?

I forbindelse med hver video vises en AdSense-blog, og hvis du på din konto tilføjer din AdSense-kode, vil du få 100% af de klik, som kommer på din reklame.

Smart? Jeps, men der er en “catch”.

Hvis du vil fortsætte efter de første 21 dage, koster det $50 om året.

Du kan dog anbefale andre at tilmelde sig, og hvis de gør, og hvis de bliver betalende medlemmer, får du 50% af indkomsten.

Hvis vi forudsætter, at udgiften på $50 alene skal tjenes ind ved hjælp af AdSense (værdien på sitet), betyder det, at du for at kunne bedømme om Video Forward er pengene værd skal tjene mindst $2,92 i løbet af de første 21 dage.

På sitet anbefaler de, at man sætter ti videoer online om dagen og udsender besked om det på Twitter, Facebook og alle mulige andre steder, man kan komme i tanker om.

Jeg gjorde det i et par dage, men fandt, at det var for tidskrævende at udvælge videoer, finde embed-koder, skrive mine egne overskrifter og beskrivelser, sætte dem online og herefter poste på Twitter og Facebook. I de par dage, jeg gjorde det, tog det mig mindst en time om dagen.

Indtjening: 57 visninger – nul klik – nul dollars i indkomst.

Jeg havde tidligere sat nogle få videoer online på en anden konto, lige efter at sitet var startet, og der tjente jeg $1,27 på 3 kliks og 34 visninger.

Hvorfor mon guruerne nu er begyndt at promovere sitet heftigt?

Tjah, der er jo altid incitamentet med, at hvis de får nogle til at tilmelde sig og betale, så tjener de $25 per tilmelding.

Men ligner det ikke lidt pyramidespil?

På forummet foreslog jeg en anden prispolitik ($10 om året eller 50/50 om AdSense), men svaret fra sitets ejer var, at han fandt prisen allerede for lav. Jeg skulle bare få fat i to medlemmer, så var min pris betalt. Hans træning var også mere værd end $49, mente han.

Det kan være. Jeg har ikke kigget på den, må jeg indrømme, ud over tippet med at poste ti videoer om dagen og poste links på Twitter osv. Jeg ved faktisk ikke engang, hvor den træning findes henne. Så måske er jeg gået glip af noget. Et andet medlem, Kerry, mente det samme som ejeren.

Link til sitet, hvis du vil se, om du har bedre held med det: VideoForward.com (nej, det er ikke et affiliate-link – jeg vil ikke tjene penge på noget, jeg ikke vil anbefale).

VN:F [1.9.12_1141]
Rating: 4.0/10 (2 votes cast)
VN:F [1.9.12_1141]
Rating: 0 (from 0 votes)
Review af Video Forward, 4.0 out of 10 based on 2 ratings
Monday, December 7th, 2009 Britt Malka Erfaringer

No comments yet.

Leave a comment

*

Søg

 

Kategorier