Hvordan prioriterer du?

Sat på siden 29-01-2010 af henrikblunck

Hvordan prioriterer du din tid, dine penge, din energi, dine skriverier, dine ideer, dine tanker og dine projekter? En stor mundfuld at svare på, tænker du måske. Jeg vil faktisk bringe dig på andre tanker. For jeg synes egentlig Martin Thorborg siger det super godt i sit indlæg “Kære Danmark – vågn op!” som du kan se ved at klikke på titlen.

Det du skal bruge indlægget til er at tænke lidt over hvorfor du gerne vil tjene penge online. Det får du hjælp til at fordybe dig i ved at læse denne artikel.


Sådan prioriterer du din tid
Hvis dit formål med at tjene penge online KUN er at investere så lidt tid som muligt, og bagefter blive skeptiker der ikke tror på industrien kan du lige så godt opgive med det samme.

Hvis hele din grundindstilling er forkert vil du ALDRIG få succes. Du skal brænde for det du arbejder med, og det gælder så sandelig også hvilke projekter du bruger din tid på.

Hvis du vil have succes skal du implementere de råd og ideer du får, og afsætte den fornødne tid til de tre faser i online indtjening. Der KUNNE være flere faser, men disse generelle faser beskriver ganske godt hvordan de fleste starter:

  1. Opstartsfasen – dér hvor du lærer fra andre
  2. Erfaringsfasen – hvor du henter egne erfaringer, og lærer at sortere skidt fra kanel
  3. Revideringsfasen – hvor du begynder at lære af dine fejl

De fleste vil oipleve, at de starter i opstartsfasen, og dernæst gentager Erfarings- og Revideringsfasen. Efterhånden som du lærer af dine fejl ser du nye trends, som du afprøver og dernæst får nye resultater på. Når du bliver bedre og bedre kan du efterhånden begynde at dele dine erfaringer med andre, hvorefter du selv kan blive en del af andres opstartsfase.

Brug din tid rentabelt, og erkend når et projekt skal bruge mere tid end andre. Lær især at sortere dårlige ideer fra så du ikke spilder for meget tid på noget andre er bedre til end dig.

Sådan prioriterer du dine penge
Køb kun værdifulde ting, og hold dig inden for rammerne du har sat dig for dine projekter. Det kan godt være den e-bog med et komplet kursus til 495$ lyder dyrt, men hvis det er det ti-dobbelte værd så køb det. Hvis ikke, så bed om at få dine penge tilbage.

Det samme gælder når du skal vælge mellem to alternativer. Det er ikke altid det billigste valg der er det bedste. Ej heller nødvendigvis det dyreste som er bedst. Vælg sælgere du har tillid til, og sortér kraftigt ud når du møder noget du ikke er tilfreds med.

På dén måde kan du høste frugterne af dit arbejde. Med god kvalitet i dit videresalg samtidig med at du ikke skal have penge med på arbejdet.

Sådan BØR du prioritere din energi
Du bør KUN arbejde med projekter du synes er sjove. Alt du gør – uanset om det er podcast, videocast, blogning eller noget fjerde – vil lyse af den energi du kaster ind i projektet. Hvis din energi mangler vil salget også mangle, og du vil derefter ikke opnå de resultater du ønskede.

Sådan bør du prioritere dine skriverier
Skriv KUN når du har noget vigtigt på hjerte. Din tid er travl, men det er dine kunders også. Hvis du kommer for langt væk fra din niche forlader folk din blog, og holder op med at læse hvad du skriver.

Hold fokus, og fordyb dig INDEN for emnet du har for din blog. Hvis du mangler inspiration så hyr en konsulent som kan hjælpe dig med artikelideer – eller måske ligefrem skrive 5-10 gæsteartikler for dig for at få gang i bloggen. Det kan godt betale sig at give et par tusinde for 10 gode artikler når det bagefter kan flerdoble din trafik.

Sådan bør du håndtere dine ideer og dine tanker
Du bør skelne mellem hvad du selv kan håndtere, og hvad du med fordel kan outsource. Tag kontakt til folk du stoler på med ideer og tanker når du får en ide du ikke selv har tid til at bruge.

Måske er det netop din gave som en dag gør at du får et super råd retur fordi din kammerat er dig evigt taknemlig for du startede en positiv proces for vedkommende. Hvis du sidder for længe på ideen selv er der en anden som overhaler dig indenom, og det ville jo ikke være så smart, vel?

Sådan får du TID til alle dine projekter
Du får tid når du lærer at prioritere din energi og dine talenter. Når du lærer at outsource de ting du ikke selv er dygtig til får du masser af tid til de ting du brænder for.

Det kræver ikke så meget som nogle påstår. Det kræver blot lidt kreativ tænkning og den gode vilje til at følge dine mål.

God arbejdslyst, og god weekend. :-)

VN:F [1.8.5_1061]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.8.5_1061]
Rating: 0 (from 0 votes)