Joint Venture — mere end “bare” samarbejde
Sat på siden 02-02-2010 af henrikblunck
Joint Venture er et specielt begreb: “strategisk partnerskab” eller, sprogligt mest korrekt, “gensidigt samarbejde”, men bruges i dag ofte til at dække over ensidigt forpligtende forhandler-arbejde med faste rammer og ender alt for ofte i meget lille frihed, medmindre du kender dit værd og er parat til at forsvare det. ![]()
Der er flere ting, der gør et samarbejde til et JV – Joint Venture.
- Skal være GENSIDIGT fordelagtigt – JOINT Venture
- Skal være et SAMARBEJDE – Joint VENTURE
- Skal være baseret på respekt – til fordel for kunderne
- En aftale er en aftale…
Skal være GENSIDIGT fordelagtigt – JOINT Venture
Der er ikke meget ved et samarbejde, der kun gavner én af parterne, vel? Hvis en af parterne løber rundt som en skoldet skid, og derefter ikke får respons, ender det med at føles som det rene slaveri. Det er ikke meningen med et Joint Venture. Joint Venture var, tidligere, et samarbejde baseret på større gensidig erkendelse end de “almindelige” forhandlerkontrakter der efterhånden virkede ret tyndslidte på forhandlere, som virkelig ville være iværksættere og “herrer i eget hus.”
I takt med at der er kommet flere penge i flere brancher har forhandlere fundet sig i mere end de nogensinde før har gjort. Dette har så også presset citronen i et sådant omfang at JV-begrebet har tabt det meste af sin værdi. Man kunne næsten påstå, at det hænger folk ud af halsen. Dét at skulle stå med hatten i hånden når og hvis en principal ikke overholder sine forpligtelser kan ødelægge ethvert samarbejde.
Skal være et SAMARBEJDE – Joint VENTURE
For at to parter virkelig kan arbejde SAMMEN, kræves at begge parter lægger vægt på SAMARBEJDET. Det nytter ikke noget at bruge det pænere ord “samarbejde” eller “konsulentarbejde” hvis man bagefter lægger den ene part til last. Ingen af os kan betale regninger hos købmanden med gode intentioner eller “ville-gerne-nå-det-hele”. Hvis der er problemer af denne type er det bedst – fra starten – at få opstillet nogle faste rammer og spilleregler, herunder enten et depositum når opgaven gives eller en meget præcis frist for betaling af enten provision eller betaling for serviceydelser. Fristerne afhænger af prisen forstået på den måde, at langfristet betalingsfrist som regel også betyder større timeløn.
Skal være baseret på respekt – til fordel for kunderne
Gensidig respekt i et Joint Venture skaber – erfaringsmæssigt – endnu større salg. Forhandlerne vil være endnu mere motiverede for at yde en rigtig god indsats, hvis han/hun virkelig fornemmer at der er respekt om samarbejdet. Det øger interessen for mersalg, og skaber samtidig rammer hvor en forhandler – mere eller mindre bevidst – vil strække sig meget langt for at bevare det gode samarbejde. Win-Win situation.
En aftale er en aftale…
Ganske som jeg skrev under punkt 2: en aftale er en aftale. Lad være med at snyde hinanden. I får intet ud af dette, andet end at skabe situationer der går i sådanne hårdknuder at man til sidst ikke kan vende tilbage. Indrømmet, kristne taler i deres skrift om at tilgive 70*7 gange, men i den virkelige verden holder den slags altså ikke. Allerede efter et par gange kommer der en bitterhed som oftest ender i “mental skilsmisse” fordi den sårede part vil søge andre græsgange.
Derfor: bevar den gode stemning, og overhold de aftaler, der indgås. Det giver tilfredse miner overalt.

[...] er flyttet herover: http://netpenge.info/joint-venture-mere-end-bare-samarbejde/ Comments [...]