Det er i dag du med fordel blogger

Sat på siden 01-03-2010 af henrikblunck

Ja, jeg ved det godt. Blogning er en løbende proces. Ingen tvivl om den sag. En god blog opbygges ved regelmæssige opdateringer af bloggen, og dine læsere vil gerne høre fra dig med jævne mellemrum.

Hvad der menes med “jævne mellemrum” kan der være delte meninger om, for ét sted har jeg læst, at der er nogle blogs hvor folk har frameldt sig fordi der var FOR MANGE indlæg. Hvad der dog kan være galt med det, forstår jeg ikke. Som Linux-bruger har jeg Kontact som mailprogram, og under feltet “Kilder” har jeg alle mine RSS-feeds. Det tager ikke mere — og ej heller mindre tid — uanset hvor mange indlæg folk har skrevet. Faktisk har jeg netop tilføjet folk til mine RSS-feeds fordi jeg fandt deres materiale læseværdigt. Hvis ikke jeg ville læse indhold fra disse mennesker var de jo aldrig blevet tilføjet blandt mine RSS-feeds, vel? :-)

Hver måned en ny kategori

Der er mange som ikke tænker på det, men ved at blogge så tidligt på måneden som muligt, jo hurtigere opbygger du allerede arkivet for i dette tilfælde “Marts 2009.” Der er således en slags to-fluer-med-et-smæk forbundet med det at blogge præcis i dag i forhold til i går. Dette skal så opvejes ud fra to ting:

  1. Hvorvidt det du har at viderebringe er tidskritisk
  2. Blog KUN når du har noget væsentligt at tilføje

Hvorvidt det du har at viderebringe er tidskritisk

Der er ingen tvivl om, at det er dumt at vente med at skrive om en kampagne der slutter den 26. februar hvis du venter med at skrive til den 1. marts, ikke sandt? :-)

Altså: indholdet skal være tilpasset, så det som haster kommer afsted straks mens et mere causerende – eller i hvert fald mindre tidskritisk – indlæg kommer når det passer til kategorier m.v. På samme måde som jeg tidligere har talt om at planlægge kategorierne på sin blog. Hvis man lavede en ny kategori for hvert indlæg ville formålet med at opbygge kategorier forsvinde for så ville de ikke mere fungere som emne-inddelinger men faktisk træde i stedet for indlæggets titel. Så det er væsentligt at have i tankerne også.

Blog KUN når du har noget væsentligt at tilføje

Der er jo ingen grund til at beskrive Moster Odas nok så søde lille missekat der fik killinger på en blog om det at tjene penge online, vel? Selvom et sådant indlæg måske kunne score godt i forhold til nøgleordet “Whiskas”, så er det ikke ensbetydende med det behøver hænge sammen, vel?

Til gengæld kan det ganske glimrende hænge sammen med teksten hvis du er ved at beskrive hvor glad (eller andet) du er for reklamen og sloganet “Katte ville vælge Whiskas”, fordi du i den forbindelse gjorde teksten mere personlig. Det er altså et spørgsmål om at være kreativ i sin skriftlige formidling af materialet, og på den måde får du ikke alene en god, men en sjov blog med en masse kategorier og i hvert fald også en blog som synes opdateret når folk ankommer og ser, at du allerede har skrevet.

VN:F [1.8.5_1061]
Rating: 5.5/10 (2 votes cast)
VN:F [1.8.5_1061]
Rating: +1 (from 1 vote)
Det er i dag du med fordel blogger5.5102