Genial måde at kuppe søgemaskinerne med de rette linktekster
Links er ikke bare links! De har betydning for både den side, der linkes til (A), og for den side, der linker (B). Lad os tage A’s situation først.
Hvorfor linkets tekst er vigtig for den side, der linkes til
A er en hjemmeside, der gerne vil kunne findes i søgemaskinerne, hvis folk skriver “the root of all evil”. Jeps, en interessant vending – andre ville måske først og fremmest have tænkt på “godt webdesign”, “de bedste rødvine”, “Fidos bløde hundepoter” eller noget helt fjerde.
Det vil ikke hjælp A meget at blive fundet via ordet “her”, sådan som det fx er tilfældet for firmaet Adobe.
Hvis A vil blive fundet via “the root of all evil”, skal han derfor sørge for, at når folk linker til hans side, så gør de det med ordene “the root of all evil”, fx med sådan et link: <a href=”http://www.a.com”>the root of all evil</a>
Hvorfor linkets tekst er vigtig for den side, der linker
Søgemaskinerne kigger på indholdet af den linkende side også, altså B’s side, og den kigger især på titler (hvor der bruges <h1> osv.), links m.m.
Hvis B er et fjols og bruger teksten HER, når han linker, vil søgemaskinen ikke få mange oplysninger ud af det (ej heller blinde eller svagtseende i øvrigt). Søgemaskiner er i princippet dumme. De ved ikke mere, end man fortæller dem, frivilligt eller ufrivilligt.
Så hvis B fortæller søgemaskinen via linket, at “the root of all evil”, det er www.a.com, så tænker søgemaskinen (hvis den kunne) Wow! Jeg har FAT i noget her! Wuuuh!
Og så har den lært noget om B’s side, som den fx bruger til at afgøre, hvilke reklamer der skal være på siden, hvis reklamerne er kontekstuelle som fx AdSense.
Hvad kan du så bruge alt det her til?
Din mission er, i tilfælde af at du accepterer, at få folk til at linke intelligent til din side.
Du kan gøre, som jeg har gjort det på Artikelpuljen.dk, ved at give folk en færdig kode, de kan klippe-klistre til deres egen hjemmeside. Hvis de gider. Få gør. Eller du kan gøre noget smartere. Du kan få folk til at strømme til, at stå i kø for at linke til dig på den rigtige måde, og du vil kunne straffe dem (he, he), hvis de ikke gør det.
Snup idéen her
Det er den idé, som “the root of all evil“, alias John Chow, har fundet på. Han har allierede sig med en sponsor, 1234pens.com, som laver “promotional pens“. Han udlodder en Nintendo Wii iblandt dem, der skriver et blogindlæg, linker til hans konkurrence, linker til hans blog med ordene “the root of all evil” og linker til sponsorens blog med ordene “promotional pens”, sådan som du kan se, jeg netop har gjort det. Herefter skal man sende ham linket til blogindlægget, og man ryger med i konkurrencen. Det er helt ligegyldigt, hvilket sprog din blog er skrevet på.
Nu står tusinder i kø for at linke med de helt præcise ord og udtryk, som John Chow har ønsket. Skal vi se om kort tid, hvem der er nummer 1 på Google, når man søger på “the root of all evil”?
No comments yet.