SEO for ALLE – en gratis e-bog om søgemaskineoptimering
Hvis du har fulgt min blog om SEO [SEO for begyndere] vil du vide, at jeg nu har valgt at sammenfatte alle erfaringerne i systematisk form. Det er der kommet en e-bog ud af med titlen “SEO for ALLE”, og i denne e-bog som er på 29 sider giver jeg dig en masse tips og ideer til hvordan du kommer rigtig godt fra start af.
SEO for ALLE kan hentes gratis ved at klikke på titlen. Du får alt forklaret lige fra bunden af. Lige fra hvordan du starter din blog op, hvad du særligt skal være opmærksom på, hvordan du markedsfører din blog, og hvordan det hele sammenflettes til indhold der scorer godt i søgemaskinerne.
E-bogen SEO for ALLE er en hyldest til de mange der har inspireret mig siden jeg for 11 år siden var helt grøn med hensyn til hjemmesider. Lige siden jeg lærte at arbejde med webdesign har det med håndkodning haft en stor værdi – og jeg kan takke Cyril Malka for, at vi lærte at kode helt fra bunden af. Britt Malka skal roses for i sin tid at have inspireret både med hensyn til det at tjene penge på nettet, men også fordi hun vedvarende er kommet med indhold som har motiveret mange mennesker til at gøre alt sammen bare en tand bedre end de selv troede muligt.
Før det hele ender i endeløs ros fandt jeg også hurtigt ud af, at det hele ikke var gjort med kodningen alene, men at også et talent for skrivning var vigtigt. Mange har grinet af anstrengelserne med artikelskrivning, men det har VIRKELIG fungeret, og alle burde læse Britts artikel “Artikelarkiver – tjener du allerede penge på dem nu?“, for dette har især boostet min egen indtjening – og vil derfor også kunne booste din indtjening.
Når gode artikler kombineres med optimering af dit indhold, så kan folk finde det du skriver. Det er derefter din opgave, at konvertere besøgende fra læsere til købere på de sider du laver til at generere salget. Det er nemmere end mange tror, og det lader sig gøre uden at du skal betale for kunstige genveje som alligevel ikke virker på den lange bane. Det var derfor jeg valgte at afslutte bloggen med et svendestykke som skulle sætte system i den jungle som mange oplever når de prøver at finde guldkornene inden for gode resultater på søgemaskinerne.
Så min anbefaling i dag her på bloggen om at tjene penge på nettet er, at du henter e-bogen SEO for ALLE.
God læselyst og god weekend til alle.
No comments yet.