Provision – naturlig eller ej?

En ekspert i online indtjening (Mikael fra AntPhilosophy) har for nylig i sin gratis e-bog antydet at en provision skulle mindske en anmeldelses troværdighed. Måske deler du denne opfattelse. Læs artiklen og lær mere om provisioner

Konkret eksempel: valg af webhotel
I den nævnte e-bog var det valg af webhotel som vedkommende omtalte da han talte imod affiliate-link i en anbefaling af specifikt webhotel.

Når jeg anbefaler WebHosting.dk til domæner sker det alene ud fra det perspektiv at det rent faktisk er det webhotel jeg selv bruger. Enhver kan tjekke denne information ved at slå mine domæner op på DK-Hostmasters hjemmeside…

Kunne det så betale sig at lyve? Nej, for det ville blive afsløret med det samme hvis det ikke passede.

Som i alle andre sager handler online salg om troværdighed, tillid og anstændig adfærd.

Du får varen til samme pris
Du får varen til samme pris som alle andre kunder, så hvorfor undre sig over at forfatteren der GIVER dig GRATIS baggrundsviden får en provision?

Hvis samme firma skal ud og betale for bannerreklamer ville det blive dyrere end at henvende sig til kunderne selv…

Brokker folk sig på samme måde når de kommer til plasticpræsentationermed Tupperware eller såkaldte tøjparties med POMPdelux? Sandsynligvis ikke…

Dér får du et par kander kaffe og een lille kage (eller to), og der hygger vi jo – lyder argumentet.

Prøv at lade være med at købe noget som helst, og se hvor mange invitationer du får til tredie præsentation…

Men var det ikke hygge?

Det sjove er jo at der næppe er nogen blog-ejer der blokerer ip-numrene på alle dem som ikke køber, enten i formaf køb eller klik, vel?

Du får mig ganske enkelt ikke til at tro på folk sælger deres troværdighed for en lille kommission på en vare de kan anbefale, for de som gennem årene har ødelagt deres troværdighed har været blacklistet (af skuffede kunder) og den slags ville du da ikke udsætte dig selv for, vel?

Tænk på denne artikel næste gang du hører denne fordom, for den lyder lidt som om fordommen er baseret på ‘tyv tror hver mand stjæler’. Hvor interessant er det i grunden om en persons skepsis skal afgøre hvordan DU tjener penge på nettet?

Min påstand er at du vurderes på det du siger og skriver, og hvis du kun siger og skriver sandheden kandu huske alt det du har sagt og skrevet, og så fortjener du faktisk en provision for den tid du har brugt på at undersøge markedet før du udtalte dig.

Jeg vil gå så langt som til at påstå e-bogen på mange områder har værdi for begynderen, men der er steder hvor nuanceringen mangler. Det er vigtigt at inddrage forskellige argumenter, og Mikael måtte for min skyld gerne citere modargumenter uden kilde hvis det gjorde det nemmere for ham at behandle andre vinkler på sagen… Opstiller nogen iblandt os noget så omskifteligt som hvordan du tjener penge online som evigtgældende så fortabes hele formålet med læsningen. Vi har alle lært ting fra hinanden, og det burde være målet at blive dygtigere til at tjene pengene end at bruge sin tid på fordomme.

VN:F [1.9.12_1141]
Rating: 5.7/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.12_1141]
Rating: 0 (from 0 votes)
Provision - naturlig eller ej?, 5.7 out of 10 based on 3 ratings

Tags: , , ,

Wednesday, October 12th, 2011 henrikblunck Affiliate

3 Comments to Provision – naturlig eller ej?

  1. Hej Henrik,

    Tak for dit indlæg. Først vil jeg naturligvis påpege, at min e-bog udelukkende er et udtryk for mine egne holdninger og det mener jeg endda jeg skriver på side 2.

    At begynde at argumentere for og imod, samt belyse diverse vinkler vil slet ikke give mening. Det er noget man kan gøre i et blog indlæg, men ikke i en bog der hjælper folk til at tjene penge på nettet.

    Derudover vil jeg påstå (igen står det for min egen regning), at de folk der køber f.eks. webhoteller gennem disse affiliate sider, IKKE er i stand til at vurderer hverken den der står bag, hvor vedkommende hoster egne sider eller andre lignende tekniske undersøgelser. Det kræver viden og har man den, så behøver man ikke en liste med stjerner for at vælge webhotel.

    At jeg har valgt en specifik side ud, er udelukkende et udtryk for et “eksempel”. Om denne side er værre eller bedre end mange af de tilsvarende sider er ikke så relevant.

    Eksemplet belyser udelukkende det pågældende i, at langt de fleste af disse oversigter er sorteret efter hvem der betaler den højeste kommission. Det kan næppe være et tilfælde… :)

    Mvh
    Mikael

    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    VA:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  2. Mikael Rieck on October 19th, 2011
  3. Hej Mikael,

    Tak for din kommentar her til Henriks post.

    Jeg kunne godt tænke mig at få uddybet din bemærkning her:

    “Eksemplet belyser udelukkende det pågældende i, at langt de fleste af disse oversigter er sorteret efter hvem der betaler den højeste kommission. Det kan næppe være et tilfælde… :)

    Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår sætningen.

    Mener du, at når man kan se lister med stjerner til webhoteller eller andre produkter, så giver det produkt, der har fået 5 stjerner mere provision end det, der har fået 4 stjerner og så videre dernedad?

    Hvis du har links til eksempler, der underbygger det, du skriver, ville jeg gerne se dem.

    Ikke, at jeg ikke tror dig. Der er ganske mange “review” sider derude, som starter med “xxx product is it a scam?” og så en fantastisk hyped op “bedømmelse” af produktet.

    Men selv om der er mange røvere, der tror, at folk hopper på den slags, og at de bare kan skrive en gang pladder, og så køber folk via deres link, så synes jeg ikke, at man kan slutte ud fra, at:

    “De fleste reviewsider er IKKE troværdige

    Ved at lave en hurtig søgning på ”review af webhoteller” så falder man over en masse hjemmesider som alene forsøger at sælge dig løsninger hvor de selv kan tjene en affiliate kommission. Ikke at der er noget som helst galt i det, men når de eneste løsninger der nævnes er dem som udbetaler penge til dem der henviser nye kunder, så bliver jeg skeptisk.”

    Er det ikke alle webhoteller, der udbetaler penge til dem, der henviser nye kunder?

    Hvis det er tilfældet (og alle dem, jeg har brugt har gjort det), så kan man jo slet ikke skrive et review uden at virke utroværdig?

    Nu ved jeg ikke, hvordan du definerer “reviewsider”, men hvis det er nok at skrive reviews og have flere af dem på et domæne, så vil jeg ikke give dig ret. Jeg kender mange ærlige internet marketingsfolk, der sætter deres læseres ve og vel før en mulig pengeindtjening.

    Gør du ikke selv det, hvis du skriver reviews?

    I øvrigt – med hensyn til at have et dansk .dk domæne hostet i udlandet, så kan det sagtens lade sig gøre. Siden år 2000 har vores DK-domæner været hostet på først franske, siden amerikanske servere.

    De sidste par år har vi haft dem (plus franske og israelske domæner foruden .com’erne) hostet på Hostgator.

    VN:F [1.9.12_1141]
    Rating: 5.0/5 (2 votes cast)
    VN:F [1.9.12_1141]
    Rating: +1 (from 1 vote)
  4. Britt Malka on October 24th, 2011
  5. Hej Mikael

    Først og fremmest tak for din kommentar.

    Jeg vil godt lige gentage hvad jeg skrev:

    === citat ===
    I den nævnte e-bog var det valg af webhotel som vedkommende omtalte da han talte imod affiliate-link i en anbefaling af specifikt webhotel.
    Når jeg anbefaler WebHosting.dk til domæner sker det alene ud fra det perspektiv at det rent faktisk er det webhotel jeg selv bruger. Enhver kan tjekke denne information ved at slå mine domæner op på DK-Hostmasters hjemmeside…
    Kunne det så betale sig at lyve? Nej, for det ville blive afsløret med det samme hvis det ikke passede.
    Som i alle andre sager handler online salg om troværdighed, tillid og anstændig adfærd.
    === citat slut ===

    MIT argument var således, at MIN måde at argumentere på var konkret anbefaling af et webhotel FORDI jeg selv brugte det.

    Det lå til grund for min argumentation – at jeg véd det virker, og at jeg selv bruger det…

    Når du i din kommentar skriver: “At begynde at argumentere for og imod, samt belyse diverse vinkler vil slet ikke give mening. Det er noget man kan gøre i et blog indlæg, men ikke i en bog der hjælper folk til at tjene penge på nettet.”

    …vil jeg tillade mig, at være dybt uenig.

    Årsag: i min e-bog om bannerreklamer, som du gerne må læse, hvis du ikke allerede har læst den er et af modargumenterne blandt andet “bannerblindhed”, som jeg tilbageviser med praktisk information om hvordan det rent faktisk VIRKER. Hvis ikke jeg havde både for og imod med i e-bogen ville min e-bog være ensidig, og derfor knap så nyttig til netop at hjælpe “folk til at tjene penge på nettet.”

    Så hvorom alting er, så kan det godt være nogle vil sprede sig over flere blogindlæg, men fakta er, at så får folk ikke læst helheden alligevel.

    Både du og jeg véd jo, at det er derfor der er kategorier på blogs, og alligevel stiller folk det samme spørgsmål som de kunne finde to artikler tidligere…

    Men tak for lejligheden til at forklare mig, og tak til Britt for også at give et besyv med. Vi kan alle blive klogere, og jeg håber vi har givet dig et par nuancer så der i det mindste er kommet et par gråtoner med i det sort/hvide perspektiv. :-)

    VN:F [1.9.12_1141]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    VN:F [1.9.12_1141]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  6. henrikblunck on October 25th, 2011

Leave a comment

*

Søg

 

Kategorier