Hvorfor kan jeg kun se en AdSense-reklame, når jeg har sat tre på siden?
Google tillader op til tre AdSense til indhold-blokke, men det kan meget vel tænkes, at du kun kan se en af dem – eller måske slet ingen? Hvorfor? Og hvad er løsningen?
Når Google tildeler dig reklamer, gør de det ved at se på din titel, dit filnavn fx www.mitdomain.dk/ingen_adsense_reklamer_her.html, dit indhold osv. Lad os sige, at du har skrevet om grønne teblade. Google har 7 reklamer med disse nøgleord, og du har sat tre reklameblokke op:
* Den første blok er et stort rektangel, der viser 4 reklamer.
* Den anden blok er også et stort rektangel, der viser 4 reklamer.
* Den tredje blok er en bred skyskraber, der viser 5 reklamer.
Dette giver en mulighed for 13 reklamer, men Google har kun 7. Så du vil sandsynligvis få vist den første enhed med 4 reklamer, og den anden med 3. På den tredje vil Google vise dig en Public Service reklame. Du får ikke betaling for Public Service reklamer.
Lav dine egne reklamer
Løsningen på dette problem er at oprette dine egne reklamer, som du kan bruge, når Google ikke har nogen. Du skal bare oprette en eller flere HTML-sider med reklamer for ting, der har noget at gøre med din hjemmeside. Du kan finde produkter på ClickBank eller Amazon og bruge deres affiliateprogrammer til at tjene penge ved. Når du opretter koden til din AdSense-reklame, kan du opgive linket til denne alternative reklame. Når Google ikke har relevante reklamer til din side, vil de vise dine egne reklamer i stedet.
Google giver dig altid reklamerne til toppen af siden først. Dette er en god ting. Fordi de fleste klik bliver lavet oven for folden, dvs. på den del af siden, der vises i browseren, uden at brugeren scroller ned.
Ingen billedreklamer øverst
Men dette kan give dig problemer, hvilket Gal fra 60in3.com gør bemærket i dette blogindlæg: http://blog.outer-court.com/archive/2007-04-17-n54.html
Gal havde valgt, at den øverste reklameblok på siden skulle være et billede, men problemet var, at hvis Google ikke havde nogen billedreklamer, der passede ind i indholdet på siden, så fik hun slet ingen reklamer overhovedet. Heller ikke til de følgende reklameblokke, der skulle have været tekstreklamer.
Så undgå at bruge billedreklamer som den første reklame på siden. Måske skal du i det hele taget undgå billedreklamer? Det mener Joel Comm. Det mener jeg også ud fra den erfaring, jeg har haft med dem. De gav mig kun meget få klik, så hvorfor bruge plads på dem?
No comments yet.